Risikerede at blive kvalt i maven: Tvillinger holdt hinanden i live ved at holde i hånd

Rowan og Blake kunne have kvalt hinanden i deres mors mave. I stedet holdt de i hånd og reddede begge livet

Rowan (tv) og Blake holdt hinanden i live i deres mors mave. Foto: Caters
Rowan (tv) og Blake holdt hinanden i live i deres mors mave. Foto: Caters

Da Hayley Lampshire fik at vide, at hendes to ufødte sønner, de enæggede tvillinger Rowan og Blake, led af en sjælden medicinsk tilstand, som gjorde, at de risikerede at kvæle hinanden inde i hendes mave, var hun selvsagt rædselsslagen.

Tilstanden skyldtes, at de to fostre delte fosterhinde med hinanden, i stedet for at have én hver. Det er et sjældent syn, men kunne ifølge lægerne resultere i, at de to babyers navlestrenge viklede sig ind i hinanden. I værste fald kunne det betyde, at de sultede ihjel eller ligefrem blev kvalt, lød den gruopvækkende advarsel til den vordende mor. Drengene ville kun kunne overleve i maven, hvis de forholdt sig i ro. Det skriver Mirror.

Far og mor, Charley og Hayley Lampshire var rædselsslagne, da de fik at vide, at sønnerne delte fosterhinde. Foto: Caters
Far og mor, Charley og Hayley Lampshire var rædselsslagne, da de fik at vide, at sønnerne delte fosterhinde. Foto: Caters
 

Men da Hayley Lampshire tog til sin første ultralyds-skanning, fik hun sig lidt af en positiv overraskelse. Inde i maven viste hendes to ufødte sønner sig at holde om hinanden i et langt og stille kram, og det så endda ud som om, de holdt hinanden i hænderne.

- Min mand Charlie og jeg var knuste, da vi fandt ud af, at vores babyer var i fare, siger Hayley Lampshire, der arbejder som skolelærer i de små klasser.

Fem måneder gamle Rowan (tv) og hans tvilling Blake holdt hinanden i live ved at kramme i maven. Det ynder de indtil videre stadig at gøre. Foto: Caters
Fem måneder gamle Rowan (tv) og hans tvilling Blake holdt hinanden i live ved at kramme i maven. Det ynder de indtil videre stadig at gøre. Foto: Caters
 

Til hver eneste skanning efter det lå Rowan og Blake stadig og holdt om hinanden, og 25. august sidste år blev de begge født ved kejsersnit. Begge var sunde og raske og vejede hver 1,8 kilo. Nu har det nybagte forældrepar valgt at dele deres historie, fordi de vil fortælle andre i lignende situationer, at der er håb forude, selv når det ikke umiddelbart virker sådan.

- Indtil videre har de været gode til at dele, det reddede trods alt deres liv, men det bliver sikkert anderledes, når de bliver ældre, siger moren ifølge Mirror.

32-årige Sarah fik en helt særlig gave til mors dag, da tvillingerne Jenna og Jillian kom til verden på en helt særlig måde.

33 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere