Risikerede sit liv for fremmed barn: Nu får han livsændrende gave

Den malinesiske 'Spiderman' kan se frem til et nyt liv efter sin heltegerning i Paris

Sikke en uselvisk gerning. (Video: Twitter)

22-årige Mamoudou Gassama var ikke et sekund i tvivl, da han så en fireårig dreng hænge i armene fra en balkon på femte sal i en boligblok i Paris.

Mammoudou, der kommer fra Mali, klatrede på et split sekund op af bygningen, og reddede den lille dreng fra et dødsensfarligt fald. Uden at tænke på faren for sit eget liv.

Heltegerningen blev filmet af flere tilstedeværende, og den fantastiske video er blevet delt flere millioner gange på de sociale medier.

Samfund - 28. maj. 2018 - kl. 08:06 Helt redder lille dreng: Kravler fire etager op uden på bygning

Mandag blev virkelighedens 'Spiderman' inviteret til Elysée-paladset i den franske hovedstad af præsidenten selv. Her takkede Emmanuel Macron den unge indvandrer og lovede ham fransk statsborgskab for sin heroiske handling.

Oven i hatten vil Mamoudou blive tilbudt job som brandmand, såfremt han skulle ønske det.

Paris' borgmester Anne Hildago var også hurtig til at hylde Mamadous enestående gerning både på Twitter og over telefonen.

- Han fortalte, at han var kommet fra Mali for nogle måneder siden med en drøm om at opbygge en ny tilværelse her. Jeg fortalte ham, at den heltemodige handling er et eksempel til efterfølgelse for alle borgere, og at Paris helt klart vil støtte ham i hans forsøg på at slå sig ned i Frankrig, siger Anne Hidalgo.

Redningsaktionen fandt sted i en forstad nord for Paris lørdag aften. Et døgn senere havde pressen fundet frem til Gassama, som fortalte, at han havde begivet sig ud på klatreturen uden at tænke sig om.

- Jeg så mennesker råbe og biler, som dyttede. Jeg klatrede bare op, gudskelov, og jeg reddede barnet, siger han og tilføjer:

- Jeg følte mig bange, da jeg reddede barnet. Da jeg gik ind i stuen, begyndte jeg at ryste og måtte sætte mig ned, siger han.

Drengens far er indkaldt til afhøring. Ifølge avisen Le Parisien sigtes manden for at have efterladt drengen uden opsyn, mens han selv handlede ind.

210 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere