Risikerer fængsel for at fornærme Erdogan: Dansk TV-vært gjorde det samme

En tysker risikerer fængsel, fordi han skrev et groft digt om den tyrkiske præsident. DR-værten Signe Molde-Amelung gjorde også grin med præsidenten

Se indslaget fra 'Quizzen med Signe Molde' her. (Video: DR2)

Den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogan finder sig ikke i alt.

Efter en tysk komiker fornærmede ham med et groft digt, hvor præsidenten bliver beskyldt for at have en lille pik, dyrke børneporno og se dyresex, har han ringet og sladret til Angela Merkel.

Det har nu fået den tyske kansler til at acceptere Tyrkiets anmodning om at retsforfølge den tyske komiker.

Her i Danmark gjorde den populære TV-vært Signe Molde-Amelung noget lignende i sit quiz-program 'Quizzen med Signe Molde' torsdag aften.

- Jeg siger IKKE, at Erdogan har en lille tissemand. Eller som man siger på tysk 'Erdogan ist voll und ganz ein Präsident mit kleinem Schwanz'.

- Det tør vi simpelthen ikke, så vi gør det aldrig. Vi siger IKKE, at Erdogan har en lille bitte, bitte, bitte tyrkisk pik, siger Signe Molde-Amelung i programmet med masser ironi i stemmen.

Du kan se hele indslaget fra 'Quizzen med Signe Molde' i playeren ovenfor eller her.

'En pinlig joke'
Ekstra Bladet har, efter Angela Merkels accept om at retsforfølge den tyske komiker Jan Böhmermann, talt med Signe Molde-Amelung, og hun er ikke særlig imponeret over den tyske kansler.

- Først og fremmest synes jeg, at det er en joke, at to så magtfulde statsoverhoveder kan blive sure over, at man driller dem lidt. Det er helt vildt og en joke i sig selv. Som udgangspunkt synes jeg, at man skal lave så meget sjov, som man vil, Signe Molde-Amelung til Ekstra Bladet.

Artiklen fortsætter under billedet

Signe Molde-Amelung har tidligere været vært på X-factor (Foto: POLFOTO)
Signe Molde-Amelung har tidligere været vært på X-factor (Foto: POLFOTO)
 

- Det er ikke noget, som kommer til at sætte en stopper, for det du laver i fremtiden?

- Det er slet ikke noget, der gør, at jeg tænker, man ikke må fornærme nogen. Tværtimod. Det virker jo modsat. Men naturligvis gør jeg altid op med mig selv, hvad jeg siger. Du skal altid vurdere, hvor langt du vil gå, og hvor langt du ikke vil gå, siger Signe Molde-Amelung.

- Jeg synes, at det er så pinligt, sjovt og fjollet. Han er præsident for Tyrkiet, så han burde jo være ligeglad. Han har så meget andet at se til. Det er så fjollet, og jeg vil sige, at han må have verdens dårligste spindoktor, siger Signe Molde-Amelung til Ekstra Bladet.

Løkke mere fornuftig
Men selv om den tyske komiker risikerer bøde og fængselsstraf, så sover Signe Molde-Amelung helt trygt om natten.

- Det er jeg overhovedet ikke bange for. Af flere årsager. Nu har jeg haft Lars Løkke i studiet flere gange, og jeg tror, at han vil reagere noget mere fornuftigt end Angela Merkel, siger Signe Molde-Amelung.

I sit digt går den tyske komiker Jan Böhmermann blandt andet til angreb på Erdogans testikler:

'Hans testikler stinker slemt af döner - selv hans svineprutter lugter skønnere', lyder det blandt andet i digtet, som har skabt gnidninger mellem Tyrkiet og Tyskland.

Videre lyder det i Erdogan-digtet, som på tysk rimer:

'Han er manden, der slår på piger - mens han trækker vejret gennem gummimasker'.

I de følgende vers beskylder han Erdogan for både at dyrke dyresex og se børneporno, mens han begår overgreb mod kristne og kurdere.

Komikeren læste digtet op på tysk tv 31. marts.

Artiklen fortsætter under billedet

Her er den tyske komiker Jan Böhmermann (Foto: AP)
Her er den tyske komiker Jan Böhmermann (Foto: AP)
 

Jan Böhmermann vidste godt, at han skubbede til grænserne for ytringsfrihed i Tyskland, blandt andet fordi landet har et forbud mod fornærmelser af fremmede statsoverhoveder.

Merkel: Respekter ytringsfrihed
Den tyske kansler har i flere omgange forsøgt at lægge en dæmper på de ophidsede tyrkere. Det var dog ikke nok for Erdogan, som vil have straffet Böhmermann.

I dag lyder det så fra Angela Merkel, at:

- Udfaldet af diskussionerne i den tyske regering er, at den giver bemyndigelse til en retssag i dette tilfælde, men det er ikke en beslutning, som tager stilling til anklagemyndighedens sag mod Böhmermann.

Det er en sjælden brugt lovparagraf, som åbner op for straf i op til et år for fornærmelser af udenlandske statsledere, som Erdogan benytter sig af.

177 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere