Risikerer skattesmæk: Det skal over 115.000 danskere tjekke før mandag

Mandag er sidste chance for at rette forskudsopgørelsen, hvis den skal gælde fra første lønseddel i 2017

I tvivl? Sådan retter du forskudsopgørelsen. Indslaget her er fra sidste år, men princippet er det samme.

På mandag er sidste dag, du kan rette din forskudsopgørelse, hvis du vil have de nye rettelser på din første lønseddel. Har du haft ændringer i din økonomi, er det vigtigt, at du får det rettet til, ellers risikerer du skattesmæk.

- Du risikerer, at du enten får betalt for meget eller for lidt i skat. Det indgår til sidst i en beregning af din skat. Hvis det er et fradrag, du har givet dig selv for meget, så er det klart, at det vil give dig et større eller mindre skattesmæk, alt efter hvor meget det drejer sig om, sig finansiel rådgiver fra uvildige.dk Brian Stjernholm.

Samtidig hvis der er et fradrag, man har ret til, men ikke angiver det. Så ender man med at få skat tilbage, når vi når 2018.

Omlagt lån
Ifølge TV 2 viser de seneste tal fra Nordea Kredit, at omkring 115.000 danskere har omlagt deres lån i år. Og her skal man være opmærksom, siger rådgiveren.

- Hvis man har lagt det om fra en højere rente til en lavere – for eksempel fra et fire procents-lån til et to procents- lån – skal det rettes, siger Brian Stjernholm.

Hvis du er en af de danskere, som har omlagt et lån i løbet af sidste år, så er der noget hjælp at hente i de papirer, du har fået fra banken.

- Her står der, hvor meget du skal betale i renter de forskellige år. Så det er ind og se, om det stemmer overens. Husk også at dividere med to, hvis der er to der deler lånet, siger rådgiveren.

Gælder alle
Selvom man som låner måske skal være lidt ekstra opmærksom på deadlinen på mandag, som bør alle svinge en tur forbi Skat.

- Det gælder dem, som har omlagt lån, men det gælder sådan set for alle.  Også selvom man ikke synes, der har været nogle omlægninger i økonomien, så bør man gå ind og tjekke om de tal, der er registreret er rigtige, siger Brian Stjernholm.

Får du ikke rettet din forskudsopgørelse før på tirsdag, er det ikke en katastrofe, beroliger han.

- Så skal du ikke gå i panik. Lad os sige, at det ville være noget, som ville give et skattesmæk på 12.000 kroner på årsbasis, så er det 1000 kroner, man får betalt for lidt i skat i januar. Hvis du retter det efter på mandag, vil de 1000 kroner blive fordelt over de efterfølgende elleve måneder, siger Brian Stjernholm.

Hold specielt øje med

1. Udlejere af bolig

- Der er en del mennesker, som står med en bolig, de ikke kan få solgt, som de har valgt at leje ud. De skal huske, at de ikke skal betale ejedomsværdiskat af den. Det skal man have rettet på forskudsregistreringen.

2. Renteudgifter

- Det er vigtigt at få tjekket dem efter, specielt hvis man har store lån.

3. Kørselsfradrag

- Det er ikke umiddelbart forskudsregistreret. Det skal man have på, hvis man ved, man har noget kørsel frem og tilbage til job.

4. Indbetaling til pension

- Hvis man har nogle private indbetalinger til pension, som ikke går gennem arbejdsgiver og bliver trukket gennem lønselddel. Hvis man har ændret i den slags, så skal man have det registreret.

5. Løn

- Speceilt hvis man har haft en stiging, skal man tjekke at indtægterne er korrekte.

(Kilde: Brian Stjernholm)

115 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere