Risiko for rimglatte veje i hele landet

Saltet præventivt flere steder

Foto: Gorm Olesen/ Ritzau Scanpix
Foto: Gorm Olesen/ Ritzau Scanpix

Der er tirsdag morgen risiko for rimglatte veje i hele landet.

Det oplyser DMI.

Vagthavende hos Vejdirektoratet, Tenna Vangsgaard, oplyser til Ekstra Bladet, at der er blevet saltet præventivt flere steder i løbet af natten.

Kilde: Vejdirektoratet
Kilde: Vejdirektoratet
 

- Vi har blandt andet været i gang i Nordjylland, Lolland-Falster, på Hillerødmotorvejen, ved Helsingør og omkring Sønderborg, siger Tenna Vangsgaard.

Efter en kold tirsdag morgen vil temperaturerne stige til mellem frysepunktet og fire graders varme.

Politiet opfordrer bilisterne til at afise bilruderne grundigt, inden de kører ud i trafikken.

Mangelfuldt udsyn under kørslen kan faktisk både koste kørekortet og udløse en bøde.

Politiet opfordrer også lastbilchauffører til at fjerne is fra trailernes tag, inden de ruller ud.

7 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere