Risiko for skybrud i nat

Fra klokken 03.00 i nat  vil regnen vælte ned over store dele af Danmark

Kør hjemmefra i god tid i morgen, hvis du bor i Nordøstjylland eller på Sjælland. (Polfoto)
Kør hjemmefra i god tid i morgen, hvis du bor i Nordøstjylland eller på Sjælland. (Polfoto)

En koldfront med kraftig regn vil i nat passere Nordøstjylland og det meste af Sjælland, oplyser vagthavende hos DMI, Jørn Thomsen. Derfor varsler vejrtjenesten, at der er risiko for et reelt skybrud.

- Vi kan blive udsat for, at der i disse områder falder omkring 25 mm. regn på de tre - seks timer. Lokalt kan der altså komme skybrud, lyder det.

Meteorologen fortæller også, at der samtidig er risiko for torden, og at det voldsomme vejr kan skabe problemer i morgentrafikken.

- Det kulminerer jo ved en seks-otte-ni-tiden, hvilket er lige når folk skal på arbejde. Og da vejene kan blive oversvømmede samt det faktum, at man er nødt til at sænke farten, når det regner så meget, så kan der opstå noget kødannelse omkring de store byer, lyder det.

Selvom de voldsomme regnskyl skulle være drevet over ved ni-tiden i morgen tidlig, Så er det ikke fordi, vi skal forvente, at vejret bliver bedre i morgen.

- Der vil fortsat komme regn. Bare i form af mindre byger. Så det bliver en skyet dag, hvor man skal være heldig, hvis solen kigger frem.

20 kommentarer
Vis kommentarer