Risiko for tropenat: - Det bliver ubehageligt varmt

Natten til torsdag bliver en hed affære

DMI's meteorolog advarer om, at det kan blive svært at sove. Foto: Shutterstock
DMI's meteorolog advarer om, at det kan blive svært at sove. Foto: Shutterstock

En svedig dag er ved at gå på hæld, og natten bliver ikke meget bedre.

Natten til torsdag er der nemlig risiko (eller chance, om man vil) for tropenat - altså et helt døgn, hvor temperaturen på intet tidspunkt er under 20 grader.

- Det kan være, at det meget lokalt kan blive tropenat. Det er især nede i det sønderjyske, at chancen er der, fortæller DMI's vagthavende meteorolog, Bolette Brødsgaard.

- Det kan lokalt være på 20 grader, og langt de fleste steder vil det ligge på 17 grader, siger hun.

Normalt ligger nattetemperaturerne mellem 12 og 15 grader, så de 17 til 20 grader er varmt for en sommernat.

- Det er lunt, det er det afgjort. Det er, som om man var nede i Syd- eller Mellemeuropa, så det bliver ubehageligt varmt og kan give problemer med at sove, lyder det fra Bolette Brødsgaard.

Og synes man, at onsdagen har været varm, er der endnu flere trælse nyheder.

- Temperaturen skulle lige få en grad eller to mere i morgen. Der er ret mange steder, hvor det kommer op på 30, og nogle steder i det jyske kan det komme op på 32 til 33 grader, siger DMI's meteorolog. 

25 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere