Ristet i Europa: Zuckerberg satte sine undskyldninger på autoplay

Stærkt skeptiske og vrede EU-politikere vil se meget mere handling efter Facebooks enorme datalæk

Han ankom med et smil, men blev mødt af isnende skepsis fra EU-Parlamentets ledere. Video: AP

Du kan se eller gense hele høringen via dette link

Der er ingen ende på alt det gode, som Facebook gør for menneskeheden. I hvert fald ikke når det sociale netværk skal bedømmes af dets reelle ejer og hersker Mark Zuckerberg.

Facebook træder til, når verden rammes af terror. Og giver en platform til tusinder af små virksomheder og masser af mennesker, der dagligt har glæde af det sociale netværk.

Dit privatliv skal beskyttes bedre med de nye EU-regler. Men det kræver naturligvis, at du læser, hvad du har givet samtykke til. Foto: Jeff Chiu/AP Teknologi - 28. apr. 2018 - kl. 06:23 Derfor drukner du i mails lige nu - og derfor skal du læse dem

Artiklen fortsætter under faktaboksen...

Det kritiserer EU-politikerne også Facebook for

Algoritmer: Det bør være en ret for borgerne i Europa at få at vide, hvordan Facebooks algoritmer manipulerer med deres data og beslutter, hvad der skal vises, og hvad der forsvinder i mængden, mener politikerne.

Skyggeprofiler: Facebook samler store mængde af data om netbrugere, der slet ikke har en Facebook-profil. Politikerne ville vide, hvorfor Facebook bliver ved med at gøre det, hvordan data bliver brugt, og hvordan mennesker - som ikke har en Facebook-konto - kan få adgang til og stoppet dataindsamlingen. Kan man overhovedet undgå Facebook uden helt at holde op med at bruge nettet, spurgte en af politikerne.

De nye EU-regler: Flere af politikerne udtrykte stor tvivl over for Facebooks mulighed for og vilje til at følge EU's nye privatlivsregler, der træder i kraft på fredag. Skepsis handler blandt andet om, hvorvidt brugerne faktisk har givet samtykke til en stor del af den databehandling, som Facebook foretager alene eller sammen med 3. parter. Facebook fik også kritik for at have flyttet data om over en milliard ikke-EU-borgere ud af EU - sker det for at hindre de strengere EU-regler over for resten af verdens Facebook-brugere?

Falske profiler: Hvorfor gør Facebook ikke noget mere mod de falske profiler, der mobber og i nogle tilfælde driver unge brugere i døden med trusler om, at dybt private data vil blive offentliggjort, hvis de ikke betaler afpresserne for at lade være?

Monopol: Facebook skal reguleres, mente flertallet af politikerne ved tirsdagens høring. Facebook er blevet et utæmmeligt monopol, der svarer sine kritikere, at man da sagtens kan blive transporteret rundt, selv om Facebook i den digitale verden nu 'ejer bilen'. I kan jo bare flyve, cykle eller gå, mente en politiker, at Facebook utroværdige standardsvar på kritik er. En anden advarede Zuckerberg om, at hans eftermæle vil være, at han 'skabte et digitalt monster, der ødelagde demokratiet'.

Se også: Vidner i aften: Sådan vil Zuckerberg sige undskyld til Europa

Helt som ved flere høringer i USA om Facebooks enorme datadæk og totale svigt af millioner af brugeres tillid, satte Zuckerberg derfor også pladen med undskyldninger på autoplay, da han tirsdag mødtes med en gruppe af politiske ledere fra Europa-Parlamentet i Bruxelles:

- Men det er også blevet klart over de seneste år, at vi ikke har gjort nok for at forhindre vores værktøjer i at blive misbrugt.

- Det var en fejl, og det beklager jeg, lød svaret, som Zuckerberg har gentaget talrige gange.

Der følger demonstrationer med, når Mark Zuckerberg og Facebook 'vidner'. Også i Bruxelles som Facebook-bossen besøgte tirsdag. Foto: Olivier Matthys/AP
Der følger demonstrationer med, når Mark Zuckerberg og Facebook 'vidner'. Også i Bruxelles som Facebook-bossen besøgte tirsdag. Foto: Olivier Matthys/AP

Teknologi - 15. apr. 2018 - kl. 08:41 Du tror Facebook har slettet alt: Men dine billeder er der stadig

Regulering på vej
Men der kom ingen hyldest tilbage fra den gruppe af parlamentarikere, der havde sat Facebook-chefen stævne.

Modsat de amerikanske kongresmedlemmer, der gerne bruger tid på at vise Mark Zuckerberg respekt for hans livsværk, ville europæerne hellere se mere handling.

Under høringen blev der således flere gange rejst berettiget tvivl, om Facebook overhovedet er klar til at leve op til de nye privatlivsregler, der træder i kraft på fredag.

- Dette møde er kun en begyndelse. Vi er lovgiverne, sagde formanden for EU-Parlamentet, Antonio Tajani, til Mark Zuckerberg.

- Vi vil komme med løsninger, som digitale platforme skal følge, så fremtidige valg er fri for ulovlig indflydelse. Der kommer nyt ansvar til platforme, og nye rettigheder til brugerne.

Formanden for EU-Parlamentet, Antonio Tajani, tog venligt imod Mark Zuckerberg, men var som de andre EU-politikere meget kontant i kritikken af Facebook. Foto: Thierry Roge/Ritzau Scanpix
Formanden for EU-Parlamentet, Antonio Tajani, tog venligt imod Mark Zuckerberg, men var som de andre EU-politikere meget kontant i kritikken af Facebook. Foto: Thierry Roge/Ritzau Scanpix

Se også: Facebook indrømmer: Ja, vi overvåger dig hele tiden

Skjulte datalæk
Og med de ord mente EU-præsidenten ikke alene de nye privatlivsregler. Facebook og andre digitale giganterne skal reguleres hårdere, fordi de europæiske politikere og borgere har mistet tilliden til, at milliardærer som Mark Zuckerberg selv kan finde ud af det:

- Du har ikke lavet andet end at sige undskyld de seneste år. Allerede tre gange i år har du sagt undskyld, og året er ungt endnu, lød kritikken fra en af EU-parlamentarikerne.

En anden satte trumf på og sendte Zuckerberg tilbage over Atlanten med en klar advarsel:

- Hvorfor fortalte I ikke brugerne om datalækket hos Cambridge Analytica, så de kunne beskytte deres data? I har et moralsk og juridisk ansvar - vi har forventninger til jer.

Mark Zuckerberg undlod til politikernes vrede at svare direkte på adskillige spørgsmål, men sagde, at han skam støtter reguleringerne. Altså så længe nye love og regler er de rigtige:

- Det skal være muligt at bygge det næste ’store produkt’, mente han.

Du kan se eller gense hele høringen via dette link

Samfund - 11. apr. 2018 - kl. 15:56 Zuckerberg blev stegt i timevis: Undgik at svare på det vigtigste

Bag om høringen

Mark Zuckerberg lod sig tirsdag aften udspørge i Europa-Parlamentet.

Mødet er det seneste af flere, hvor Facebook-chefen har måttet forklare, hvordan data fra millioner af brugere er blevet groft misbrugt.

På fredag træder strengere regler for digitalt privatliv i kraft i EU.

Selvom Facebook lover at følge reglerne, får firmaet allerede nu kritik for stadig at samle alt for mange data om europæiske brugere.

Det ventes, at Facebook og andre techgiganter ender for retten i EU, hvor de i værste fald kan få bøder på op til fire procent af deres globale omsætning.

25 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere