Ritter Sport vinder chokoladekamp mod Milka

I årtier har Ritter Sport været kendt for deres unikke, kvadratiske form. Men da Milka-producenten udfordrede den kvadratiske chokolade på design, blev kamplinjerne trukket op

Ritter Sport har fået rettens ord for, at de må være den eneste chokolade-producent, der må lave kvadratiskformede chokoladebarer. Foto: PR
Ritter Sport har fået rettens ord for, at de må være den eneste chokolade-producent, der må lave kvadratiskformede chokoladebarer. Foto: PR

En chokolade-fejde, der startede for små 10 år siden, har nu fået sit endegyldige punktum.

For selvom Ritter Sport allerede registrerede deres karakteristiske kvadrat-form hos det tyske patentkontor tilbage i 1993, var det ikke en hindring for chokoladeproducenten Milka at skabe deres svar på en kvadratisk chokoladebar syv år senere.

Den amerikanskejede chokolade-gigant udfordrede Ritter Sports eksklusivitet i markedsføringen af kvadratiske chokoladebarer, og i 2016 vandt Milka den første runde i retten.

Men det fik ikke Ritter Sports chokoladebarer til at smelte.

Normalt kan et mærke ikke kræve beskyttelse i Tyskland, hvis dets form giver produktet 'en væsentlig værdi'. Men dommerne i denne sag mente, at Ritter Sport var anderledes.

Artiklen fortsætter efter billedet ...

Fremover må Milka-chkolade bøje sig og lave formen i en rektangel udgave. Foto: ESP
Fremover må Milka-chkolade bøje sig og lave formen i en rektangel udgave. Foto: ESP

Retten fandt, at forbrugerne betragter den specifikke firkantede form af chokoladen som en indikation af, hvor chokoladen kommer fra og dens kvalitet, konkluderede de.

Domstolen mener, at der ikke er nogen kunstnerisk værdi for formen, og det fører ikke til forskelle i pris.

Derfor betyder kendelsen, at Ritter Sport forbliver den eneste kvadratiske chokoladeform i Tyskland, og Milka fremover må betakke sig med at at producere mere rektangel-formede chokoladestørrelser.

Ritter Sport har længe argumenteret for, at de kvadratiske chokoladeblokke stammer helt tilbage til 1912, hvor stifter Clara Ritter besluttede at lave en chokoladebar, 'der passer i lommen på enhver sportsjakke og vejer det samme som en normal chokoladebar'.

Det var i denne forbindelse, at ordspillet 'Kvadratisk, praktisk, god' blev udviklet.