Annonce:
Annonce:

Rødbillet syltede klage over chauffør

Billig-bussens chauffør havde travlt med at snakke i telefon og overså en frakørsel på motorvejen

Selv om Rødbillet.dk sælger busture mellem Jylland og Sjælland til discountpriser, så er kvaliteten i orden, siger selskabets direktør Thomas Hintze, der her skilter med de lave priser. (Foto: Casper Dalhoff)
Selv om Rødbillet.dk sælger busture mellem Jylland og Sjælland til discountpriser, så er kvaliteten i orden, siger selskabets direktør Thomas Hintze, der her skilter med de lave priser. (Foto: Casper Dalhoff)
Annonce:
Følg Samfund

Nok er lavprisbussen Rødbillet en billig transport til og fra København, men kvaliteten er åbenbart også derefter.

Det har 72-årige Aase Lausen fra Frederiksberg måttet sande efter en bumletur med vejtransportens svar på Ryanair, hvor hun nu på anden måned afventer svar på en klage over oplevelsen.

- Anden juledag rejste jeg fra København til Holstebro og tog plads på det forreste sæde i bussens højre side. Straks efter afgang begyndte chaufføren at ringe op på mobilen. Indimellem spiste han sin frokost og hældte kaffe op, fortæller Aase Lausen.

Slingrende rutebil

Hun er bekymret, fordi bussen på grund af chaufførens uopmærksomhed slingrer og kører ujævnt på den trafikerede motorvej.

Annonce:

- I en pause mellem hans hyppige mobilsamtaler kigger han over på mig og spørger, om vi har passeret Ringsted. Jeg fortæller, at det gjorde vi ti minutter tidligere.

- Han er lige ved at gå i panik, for det viser sig, at der står fem kunder i Ringsted og venter på bussen. Men så begynder han at ringe til en masse mennesker og sende og modtage sms'er.

Chaufførens glemsomhed betyder, at bussen må udvide et kvarters pause på Fyn til 50 minutter, indtil de agterudkørte passagerer er landet med en anden bus.

- Under resten af turen fortsætter chaufføren med at ringe og sms'e med jævne mellemrum, fortæller Aase Lausen.

Hjemrejse bliver nyt mareridt

Hjemrejsen til København to dage senere med samme busselskab bliver også et mareridt. Det foregår i en fyldt dobbeltdækkerbus pakket til randen med bagage alle vegne - selv på toilettet. Udstigningen er blokeret af en cykel og en guitarkasse.

Annonce:

- Jeg vil aldrig rejse med Rødbillet igen. Det værste er næsten, at de har syltet en klage, jeg sendte i slutningen af januar. Men på den anden side, kan det jo heller ikke overraske, siger Aase Lausen.

Rødbillet: - Det kan ikke være os

Forelagt kritikken siger direktør Thomas HIntze, Rødbillet, i første omgang, at det ikke kan være foregået på hans busser:

- Jeg kan ikke forestille mig, at det skulle være en af vore busser. Den chauffør, som kørte turen til Jylland, har over 20 års erfaring. Alle vore ansatte ved, at telefonsnak skal foregå med håndfri betjening.

- Han overså en frakørsel og glemte fem passagerer?

- Det kan ske for alle, og de kom jo med til sidst, lyder det fra Thomas Hintze.

- Det er jo en bagatelsag

Direktøren afviser også, at han skulle have modtaget en klage fra Aase Lausen.

- I har ellers kvitteret for modtagelsen og lovet at vende tilbage.

- Nå, her er den. Ja, okay det kan jeg godt se. Men altså det er jo en bagatelsag, som ikke vil gå over i historien. Klageren er jo kommet både frem og tilbage til en billig pris, ikke?

- Afspejler kvaliteten  så også prisen?

- Prisen har ikke noget med kvaliteten at gøre. Vi har 300.000 passagerer, som ikke har brokket sig. Men det er da træls, at klageren ikke har fået svar på sin mail, siger Thomas Hintze.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Fra i dag skal hun kaldes for Sylteminister
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: