Røde Kors har fordoblet antallet af frivillige under krigen

Omkring 800 nye frivillige i Dansk Røde Kors snakker enten russisk eller ukrainsk, oplyser organisationen

Røde Kors har siden krigens begyndelse i Ukraine fordoblet antallet af frivillige i Danmark, der blandt andet skal hjælpe ukrainske flygtninge. Her ankommer nogle af de ukrainske flygtninge til Ukrainske flygtninge til Oure friskole. (Arkivfoto) Foto: Tim K. Jensen/Ritzau Scanpix
Røde Kors har siden krigens begyndelse i Ukraine fordoblet antallet af frivillige i Danmark, der blandt andet skal hjælpe ukrainske flygtninge. Her ankommer nogle af de ukrainske flygtninge til Ukrainske flygtninge til Oure friskole. (Arkivfoto) Foto: Tim K. Jensen/Ritzau Scanpix
Følg Samfund

Dansk Røde Kors kommer ikke til at mangle hænder i den kommende tid. Siden begyndelse af krigen i Ukraine har organisationen nemlig fordoblet antallet af frivillige.

Det oplyser Anna Høybye, der er projektleder for Dansk Røde Kors' hjælpenetværk.

- Og der er sandsynligvis kommet endnu flere til, vurderer hun.

- Røde Kors er jo en organisation med over 200 lokale afdelinger i Danmark, hvorigennem folk også er blevet optaget uden for vores centrale system.

Antallet af frivillige er steget fra 5400 den 24. februar, hvor Rusland startede sin invasion af Ukraine, til cirka 10.800 i april.

Det kommer ikke som en overraskelse for Anna Høybye, der også under coronakrisen bemærkede en villighed blandt danskerne til at give en hjælpende hånd til dem i nød.

Organisationens såkaldte Parat-netværk, hvor frivillige i første omgang står standby, blev oprettet under den første coronabølge i Danmark i marts 2020.

Også dengang strømmede de frivillige kræfter til for at hjælpe.

Artiklen fortsætter efter videoen...

Hver dag samler Ekstra Bladet de vigtigste nyheder fra krigen i Ukraine til dig

Få overblikket over dagens nyheder fra Ukraine her.
 

Ud af de 5400 nye ansigter siden slutningen af februar taler omkring 800 personer enten russisk eller ukrainsk.

Flere af dem er blevet brugt til at håndtere tusindvis af flygtninge, der har passeret Hovedbanegården i København.

Her har Røde Kors nemlig oprettet, hvad organisationen kalder en tryghedszone. Her kan blandt andet flygtninge komme forbi og lufte stort som småt.

Ifølge Anna Høybye er den markante udvikling i antallet af frivillige en direkte konsekvens af krigen.

- Det er jo en meget signifikant udvikling over en meget kort periode, og det er også det, jeg hører hos de nye.

- Og vi kunne med det samme se, at det begyndte at rykke på sig omkring den 24. og 25. februar - altså kort tid efter krigens begyndelse.

Selv om motivationen for at skrive sig op til at blive frivillig kan variere, så handler det for de fleste om at gøre en forskel og arbejde sig ud af kriser, siger hun.

- Jeg tror, det er en meget grundlæggende menneskelig egenskab, at man handler sig ud af en krise, siger hun.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Fronten forstærkes - velkommen til Finland og Sverige

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+