Røgslør spredes om mystisk 1813-dødsfald

1813 telefonen anbefalede 51-årige Lone Serwin at nuppe en panodil, da hun pludseligt fik ondt i lungerne. Kort efter døde hun. Nu nægter juristerne i Region Hovedstaden at udlevere lydfilen til familien

Familie og venner var knust af sorg da Lone Serwin blev bisat i Asminderød Kirke (Foto: Rasmus Flindt Pedersen).
Familie og venner var knust af sorg da Lone Serwin blev bisat i Asminderød Kirke (Foto: Rasmus Flindt Pedersen).

Den 16. februar ringede Lone til 1813 telefonen, da hun havde ondt i lungerne. Men i stedet for at blive tilset af en læge fik hun bl.a. denne besked fra sygeplejersken:

- Jeg synes, du skal tage nogle panodiler og ipren. Og så må du til egen læge i morgen tidlig, fordi du kommer til at sidde i så lang tid på Hillerød.

En aktindsigt, som Ekstra Bladet er i besiddelse af, afslører, at Lone i løbet af samtalen på 2 minutter og 50 sekunders flere gange fik at vide, at ventetiderne var lange, og hun skulle spise en Panodil. Næste dag var Lone død.

Plus Her er Lones samtale med 1813

Nu har familien startet kamp for at få placeret et ansvar. Men i jagten på sandheden er de stødt ind i en mur af juristeri fra Region Hovedstaden. I Lones sag vil regionen kun lade familien høre lydfilen – men de vil ikke udlevere den.

- Vi hørte lydfilen i tirsdag, og vi kan godt høre at Lone blive mere og mere nervøs. Flere gange siger hun, at hun er nervøs. Men de (cheferne i 1813-ordningen, red.) siger, at de kan ikke høre på hende, at hun er nervøs. Så lydfilen gør det mere belastende for myndighederne, siger Palle Madsen, Lones mand, og fortsætter:

I en lignende sag i Region Syddanmark har myndighederne udleveret den afgørende lydfil til de efterladte. Men det nægter Region Hovedstaden at gøre i Lones sag. Det undrer Palle Madsen:

- Regler er vel regler. Hvis man kan udlevere lydfilen det ene sted, så kan man vel også det andet sted.

Se også: 1813 til Lone før hun døde: Snup en panodil

Efter Lones død var familien efterladt i chok. Da Lone blev kørt bort, var Palle og hans børn alene med følelsen af svigt. Først mere end to uger efter, da familien selv gør opmærksom på at de ikke har fået psykologhjælp, handlede regionen.

- Da vi var inde og høre lydfilen oplyste regionen, at sygeplejersken, der havde talt med Lone, havde fået psykologhjælp. Det er da også fint, men vi andre har stået og slet ikke fået nogen hjælp overhovedet.

- Det blev regionen også lidt overraskede over. I fredags tilbød de så hele familien psykologhjælp på Nordsjællands Hospital, fortæller Palle Madsen.

Lydfiler udleveres ikke

I Region Syddanmark udleverede man lydfilen i en sag, hvor en 36-årig kvinde døde efter at have talt med lægevagten.Men i Region Hovedstaden har de en anden procedure, står der i en mail fra regionens presseafdeling:

’Lydfiler udleveres ikke, men udskrifter af lydfiler udleveres. Familien er blevet tilbudt at høre lydfilen og har hørt denne i forbindelse med samtale 10. marts. Dette er den normale procedure.’

-Hvordan synes Region Hovedstaden og 1813-telefonen selv, de har håndteret denne sag over for de efterladte?

’Familien er blevet inviteret til samtale med henblik på at høre familien fortælle om forløbet og at svare på spørgsmål. Samtalen blev afholdt 10. marts. Familien orienteres om, at forløbet har givet anledning til en række konkrete undersøgelser og initiativer med henblik på at forebygge.’

’I forbindelse med samtalen efterspørges psykologhjælp, hvilket regionen tilbyder’, står der i en mail fra presseafdelingen.'

Region Hovedstadens presseafdeling forklarer telefonisk til Ekstra Bladet, at der er flere mennesker, der har forfattet svaret. Derfor vil de ikke oplyse, hvem der er afsender. Skriv venligst 'Region Hovedstaden oplyser', står der i presseafdelingens mail-svar.

79 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere