Røntgenbillede afslører forfærdeligt fund i 5-årig: Nu advarer blogger-mor

- Det her har altid været mit værste mareridt

Bloggeren Angela Henderson advarer forældre om at passe på deres børns madvaner. Foto: Angela Henderson
Bloggeren Angela Henderson advarer forældre om at passe på deres børns madvaner. Foto: Angela Henderson

De fleste forældre ved, at man skal være ekstra opmærksom, når man skal brødføde de mindste.

Gulerødder og nødder er decideret forbudt, tun kan indeholde metaller, imens man bør skære vindruer i mindst to dele.

For en mor i Australien er den sidste information formentlig gået forbi hendes næse.

Hun har nemlig via en blogger delt et billede, der viser, at en vindrue havde sat sig fast i hendes 5-årige søns hals.

Artiklen fortsætter under billedet...

Røntgenbilledet af den 5-årige dreng, der havde slugt en vindrue. Foto: Angela Henderson
Røntgenbilledet af den 5-årige dreng, der havde slugt en vindrue. Foto: Angela Henderson
 

En evig advarsel
Selvom at det snart er et år siden, at billedet for første gang blev delt, står historien stadig som en advarsel til eventuelle uopmærksomme forældre.

Det er Angela Henderson fra Brisbane i Australien, der fik tilladelse til at dele det opsigtvækkende billede af den 5-årige.

Hun driver til hverdag den populære livstilsblog Finlee and Me

Årsagen var, at hun ønskede at advare andre forældre om, at børn kan blive kvalt i næsten hvad som helst - også frugt der ikke er skåret godt nok ud.

Blev opereret
- Den lille dreng var nødt til at blive bedøvet og opereret, før de kunne fjerne vindruen. Han er EKSTREMT heldig, at der stadig var åbent i en del af hans luftkanal - ellers kunne det have endt tragisk, siger Angela Henderson.

- I bliver nødt til at forstå, at det ikke er alle børn, der er lige gode til at få tygget deres mad. Vær nu forsigtige. Og hvis du er i tvivl, så skær de skide vindruer eller cherrytomater ud.

Forældre skal tænke sig om
Opslaget er blevet set mere end 27.000 gange, og forældre i hele verden har delt deres tanker om andre lignede tilfælde

- Jeg har igen og igen påpeget faren ved vindruer, og jeg kender stadig forældre, der hverken lytter og eller gider vindruerne ud, er der en, der skriver.

- Jeg havde engang en forfærdelig oplevelse med mit barnebarn. Nu skær jeg altid vindruerne ud, skriver en anden.

- Det her har altid været mit værste mareridt. Jeg er total paranoid, når det kommer til det her, skriver en tredje.

- Forældre er nødt til at se sig for. De skal gøre, hvad der er rigtigt for deres familier, afslutter Angela.

94 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere