Rørende billede: 92-årig farver konens hår i isolation

Et billede af ægteparret fra Israel er gået verden rundt. Den 92-årige Ezra tager sig af sin kone midt i isolationen

Når man har været gift i 67 år, så kender man efterhånden hinanden meget godt. Og så må den 92-årige Ezra sørge for sin kones hårpleje, mens frisørerne er lukket ned. Foto: Yael Shapira Avraham
Når man har været gift i 67 år, så kender man efterhånden hinanden meget godt. Og så må den 92-årige Ezra sørge for sin kones hårpleje, mens frisørerne er lukket ned. Foto: Yael Shapira Avraham

Coronaudbruddet har ramt mere eller mindre hele verden, og mange mennesker er i isolation i hjemmet.

Det er 92-årige Ezra Shapiro og hans 89-årige kone fra Israel også. Og efter 67 år som ægtepar, kender de hinanden meget godt.

Livet i isolation kan være mere besværligt end som så og på trods af isolationen, så skal frisuren passes.

Og på trods af at alle frisører i Israel er lukket ned, så skulle den personlige pleje ikke halte, så derfor besluttede den 92-årige Ezra at hjælpe til og farve konens hår, skriver NBC Boston.

Derfor blev parrets køkken hurtigt lavet om til en midlertidig frisørsalon.

Det er et af parrets barnebarn, Yael Shapira Avraham, som har foreviget det søde øjeblik og delt det med den Israelske TV-station HaZinor.

Til billedet skriver barnebarnet på hebraisk: 'Dette er mine bedsteforældre. 92 år (må vi forblive sunde)'.

'I enhver situation ønsker min bedstefar, at min bedstemor føler sig velplejet. Sådan nogle ting ser du ikke hver dag', fortsætter barnebarnet ifølge NBC Boston.

Og resultatet af den kærlige frisørs job var helt perfekt.

31 kommentarer
Vis kommentarer