Rørende gensyn efter 35 år

Elefanten kunne med det samme genkende sin tidligere dyrepasser

Se den rørende genforening her. Video: Reuters/Scanpix

Det siges at elefanter aldrig glemmer, og en britisk dyrepasser har nu vist, at der er noget om snakken.

Skotske Peter Adamson passede elefanten Kirsty i 1970'erne og 80'erne, indtil hun i 1987 flyttede fra Calderpark Zoo i Glasgow.

Han kendte ikke til hendes videre skæbne, før han for nylig fandt ud af, at hun var flyttet til en zoologisk have i Tyskland, og arrangerede et besøg.

- Jeg havde selvfølgelig undret mig over, om det var sandt, at elefanter aldrig glemmer, fortæller Peter Adamson til Daily Mail, og det skulle vise sig, at der er noget om snakken.

Den 52 år gamle elefant kunne nemlig sagtens genkende Adamson, ifølge de nuværende dyrepassere på hans stemme, og hun gav ham et stort kram med sin snabel i en rørende genforening, som du kan se over artiklen.

- At hun lod mig komme så tæt på og accepterede mig, var et meget følelsesladet øjeblik for mig. Det minde vil jeg altid have i mit hjerte, lyder det fra dyrepasseren, der nu vil besøge Kirsty så tit han kan.

Da Kirsty forlod Glasgow i 1987, flyttede hun til Chester i det nordvestlige England. I 1994 gik turen videre til en zoologisk have i Dublin, inden hun i 2005 flyttede til Neunkirchen Zoo i det vestlige Tyskland, hvor hun stadig har hjemme.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Her bliver løvinden Kiara genforenet med den mand, der reddede og opfostrede hende.

Samfund - 12. okt. 2015 - kl. 09:45 Rørende øjeblik: Her genkender løvinde sin redningsmand

39 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere