Rørende video: Kræftsyg politihund modtager sidste ære

Den kræftramte politihund Argo modtog et sidste radioopkald inden aflivning. Se den rørende video herunder

Hunden har i mange år været kendt som menneskets bedste ven, og derfor kan afskeden med en trofast hund ofte gå hen og blive stærkt følelsesladet.

Det gælder ikke mindst afskeden med politihunde, som for hundeførende betjente ikke kun er en god ven, men også en betroet kollega.

Derfor var det også med tungt hjerte at Hidalgo County Sheriff's Office den 10. oktober tog afsked politihunden Argo, som var blevet ramt af knoglekræft.

Inden dyrlægen satte en stopper for Argos lidelser, modtog 'betjenten' dog en sidste ære i form af det i amerikansk politi traditionelle sidste radioopkald, som amerikanske betjente, der dør i tjenesten, plejer at få i umiddelbar forbindelse med deres begravelse.

'Argo var en narkohund... ligeså vel som en dygtig og ubønhørlig sporhund. Argo har æren for at fjerne flere tusinde kilo farlig narko fra vores gader og fange mange farlige forbrydere', skriver Hidalgo County Sheriff's Office blandt andet i en Facebook-hyldest til den nu afdøde kollega.

Hunden bliver ikke kaldt menneskets bedste ven for ingenting. Denne hund ventede på sin ejer foran et hospital i otte dage.

Se også: Rørende genforening: Ventede otte dage på hjemløs ejer  

36 kommentarer
Vis kommentarer