Roskilde slap for det værste: Her fik de vanvidsregn

Den tyske hovedstad har fået rekordmængder af regn i løbet af de sidste timer. Det fik kvinden herunder at mærke på allermest ubarmhjertige måde

DER KAN VÆRE EN GOD FORKLARING PÅ, AT BILEN IKKE KØRER VIDERE. ET PAR SKRIDT SENERE SER VI MULIGVIS HVORFOR. (Privatoptagelser)

Er du i Berlin og har oplevet det voldsomme vejr? Så vil vi gerne høre fra dig. Send os en sms til 1224 (alm. takst) eller send en mail til 1224@eb.dk.

Det ene varsel afløste det andet hos DMI, der de seneste dage har truet med, at et voldsomt vejr havde kurs mod Danmark, og det kunne potentielt resultere i store mængder vand.

Fredag omkring middag trak DMI det sidste varsel tilbage, og på trods af enkelte steder med 60 millimeter regn på lidt over 30 timer, er det meste af landet sluppet for de helt store mængder regn.

Men det er langt fra alle, der er lige så heldige som danskerne.

Hos vores naboer mod syd, Tyskland, har uvejret nemlig skabt store problemer, hvor i særdeleshed hovedstaden Berlin er hårdt ramt af de massive vandmasser, der er kommet væltende som om himlen stod på vid gab.

Siden torsdag middag har regnen væltet ned over Berlin, som nogle steder har oplevet vandmængder, der ikke er set i samme mængder i 110 år.

Foto: Wolfgang Kumm/dpa via AP
Foto: Wolfgang Kumm/dpa via AP
 

Et halvt års regn på et døgn
Inden midnat nåede brandvæsnet at rykke ud ikke mindre end 1500 gange til opgaver relateret til oversvømmelserne, og adskillige gader og kældre måtte overgive sig til vandmasserne.
I områderne Spandau og Wilmersdorf er der ifølge det lokale vandværk faldet 150 millimeter regn.

- Gennemsnitligt får Berlin omkring 580 mm om året. Der er altså faldet en fjerdedel af, hvad der falder på et år, på 18 timer, siger Stephan Natz, der er talsmand for vandværket, til Bild.

Sådan et regnfald er så usædvanligt, at man kun ser det med 100 års mellemrum.

Ifølge vejrtjenesten wetter.net skulle der i dele af delstaten Brandenburg lokalt være faldet 300 mm regn - altså halvdelen af, hvad der normalt falder på et år!

- I den nordvestlige del af Berlin var der ikke desto mindre 200 liter pr. kvadratmeter (200 mm efter danske målestandarder, red.). Også en ekstrem mængde, siger meteorologen Dominik Jung fra wetter.net til Bild.

Det voldsomme regnvejr har blandt andet betydet, at en motorvej har været spærret i timevis, mens adskillige biler sidder fast i vandmasserne. Flere flyafgange har været meget forsinket eller aflyst, mens også brugere af offentlig transport i Berlin har måttet finde sig i store forsinkelser og aflysninger. Dele af undergrundsbanen er desuden blevet lukket af, fordi vandmasserne har trængt ind.

Brandvæsnet har været så hårdt presset af alle de mange opgaver, at de har opfordret befolkningen til kun at tilkalde dem, hvis vandet i kælderen stiger til mere end fem centimeters højde, skriver Berliner Zeitung.

Massive oversvømmelser i 2002
Sidst Tyskland oplevede 300 mm regn på kort tid var i august 2002, hvor store dele af det østlige Europa blev oversvømmet, hvor Elben indeholdt 14 gange mere vand end normalt, og i alt 21 mennesker omkom. Her blev flere ikoniske steder i blandt andet Prag og Dresden fuldstændig dækket af vandmasserne.

Sådan så der ud i Berlin i august 2002. Foto: All Over Press
Sådan så der ud i Berlin i august 2002. Foto: All Over Press

Billede fra Dresden efter det voldsomme regnvejr i 2002. Foto: All Over Press
Billede fra Dresden efter det voldsomme regnvejr i 2002. Foto: All Over Press
 

Så voldsomt tyder det dog ikke på, at det bliver denne gang. I 2002 regnede det nemlig nærmest uafbrudt i en uge, mens det for Berlins vedkommende er noget mindre regn, det byder på den kommende tid.

Således beretter Tysklands nationale vejrtjeneste om mere 'almindeligt' regnvejr resten af fredagen, mens natten til lørdag og lørdag dag kun byder på meget begrænsede mængder regn.

21 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere