Kender du mere til sagen? Er du investor eller kender du personerne bag firmaet? Del din viden i en mail til tech@eb.dk. Fortrolighed gives, hvis det ønskes - Jeg kommer aldrig til at se en øre igen, siger Jan Mathiassen. Hans øjenbryn dykker nedad. Ved siden af ham sidder hans voksne søn, Martin Mathiassen. René Fürster Simonsons investorer har mistet alle deres opsparinger på hans investeringstrick, 27/3-21 Det var ham, der i sin tid introducerede sin far til investeringstricket i Capverto og den jyske iværksætter René Fürster Simonsen. En investering, der nu har kostet Jan hele hans opsparing på 650.000 kroner. Artiklen fortsætter under billedet... Rar og veltalende Da firmaet blev stiftet tilbage i 2017, overbeviste René Fürster Simonsen ellers sønnen om, at han skulle stå som direktør i det. En rolle, han i dag fortryder, fordi direktørrollen ifølge ham alene var til pynt. Alle beslutninger er i stedet blevet taget af René, fortæller Martin Mathiassen til Ekstra Bladet. - Men René var også en karismatisk, rar og veltalende fyr. Vi faldt hurtigt i snak, og han fortalte, at han var iværksætter. Han virkede som én, der bare havde styr på tingene, fortæller han. Det var dog ikke alene hans søns rolle som direktør i eCapital, som Capverto oprindeligt hed, der overbeviste Jan Mathiassen. Han var nemlig på jagt efter en bedre forrentning af sine penge, som bankerne ikke kunne levere. Bag om Capverto: Alt er tabt Tjekkede inden Alligevel ville han ikke bare smide penge i et firma, han ikke kendte til. Derfor fik han René til at sende data om, hvordan det var gået med de penge, andre havde investeret. Og ikke mindst informationer om hvad firmaets forretning faktisk gik ud på. - Det så jo virkeligt godt ud det hele. Der var ikke noget at sætte en finger på, siger Jan Mathiassen om sin oprindelige investering på 97.470 kroner. Da han efterfølgende prøvede at hæve mindre beløb fra sin konto i firmaet, lykkedes det uden problemer. Det gjorde han for at tjekke, om der lå svindel bag firmaet. Bitcoin-fælden: Hold dig væk fra at gamble Artiklen fortsætter under billedet... Kontoadgang slettet Da investeringen samtidig så ud til at vokse på hans og andre investorers konti, satte han senere markant større beløb på spil. Det skulle han aldrig have gjort, da de lovede projekter efterfølgende blev ændret flere gange. Ifølge ham og andre investorer skete det med nye løfter fra René om, at en stor gevinst ’ventede rundt om hjørnet’. Pengene kunne Jan Mathiassen pludselig heller ikke få adgang til. - Jeg har derfor været i kontakt med René flere gange undervejs og bedt om at få mine penge ud. - Men det har ikke kunnet lade sig gøre. Jeg skulle væbne mig med tålmodighed, var hans svar gang på gang til mig, siger Jan Mathiassen. I dag har både Jan og hans søn Martin afbrudt kontakten med René. Ingen af dem tror på, at deres mange penge nogensinde kommer retur. Efter Ekstra Bladet er gået ind i sagen, har Capverto valgt at lukke den del af firmaets hjemmeside, som investorerne brugte til at følge deres penge på. I dag bliver de ledt til en tom fejlside, hvis de forsøger at logge ind på kontoen. Kender du mere til sagen? Er du investor eller kender du personerne bag firmaet? Del din viden i en mail til tech@eb.dk. Fortrolighed gives, hvis det ønskes --------- SPLIT ELEMENT --------- Vil intet sige Ekstra Bladet har de seneste uger forgæves forsøgt at få et interview med René Fürster Simonsen. Han afviser kort i telefonen og senere på mail at svare på den kritik, som investorerne nu rejser mod ham. Han mener, at det er de kritiske investorer, der har et problem. Blandt andet fordi de ifølge ham ulovligt har opsøgt ham på hans privatadresse for at få en forklaring på, hvor deres penge er blevet af. Han mener også, at de har udsat ham for injurier og bagvaskelse ved på Facebook at kritisere ham og driften i Capverto. ’Jeg har rådført mig med min advokat, Adam Elkheir fra Jensen Advokatfirma, som har bedt mig om ikke at kommentere på sagen, da der p.t. kører en sag om injurier/bagvaskelse,’ lyder det i hans mailsvar til Ekstra Bladet. Heller ikke René Meldgaard Andersen, der i dag er indsat som administrerende direktør i Capverto, har ønsket at udtale sig. Kender du mere til sagen? Er du investor eller kender du personerne bag firmaet? Del din viden i en mail til tech@eb.dk. Fortrolighed gives, hvis det ønskes