Rumsonde på vej: Kan give svar på hvordan solen påvirker vores teknologi

Det handler om at finde svar på, hvad der genererer den solvind, som nogle gange kan være så kraftig, at den påvirker vores teknologi på jorden, siger dansk solforsker

Rumsonden Parker Solar Probe forventes at komme tættere på solen end noget andet rumfartøj tidligere har været. Foto: AP
Rumsonden Parker Solar Probe forventes at komme tættere på solen end noget andet rumfartøj tidligere har været. Foto: AP

Klokken 9.31 dansk tid blev NASA's rumsonde Parker Solar Probe sendt til vejrs i Florida, USA, og den skal efter planen komme tættere på solen end noget rumfartøj tidligere har været.

Sonden vil på et tidspunkt komme til at bevæge sig med 690.000 km/t, og dermed bliver den det hurtigste menneskeskabte objekt, der nogensinde er fremstillet.

Det skriver BBC.

Projektet har været 60 år undervejs. I mellemtiden er der sendt sonder til både Jupiter og Mars. Det er meget vanskeligere at sende en rumsonde til solen. Det fortæller rumforsker ved DTU Henrik Svensmark, som har studeret solen i en årrække.

- Hovedproblemet er temperaturerne, som sonden udsættes for, siger Svensmark til Ekstra Bladet.

Mystisk varmestigning undrer
Et særligt udviklet varmeskjold skal forhindre, at følsomme instrumenter på sonden bliver ødelagt.

Temperaturen i solens kerne er mellem 16 og 20 millioner grader. På solens overflade er temperaturen 5500 grader. Og i det yderste lag af solens atmosfære - solens korona - er temperaturen to millioner grader.

Samfund - 12. aug. 2018 - kl. 10:24 På vej mod solen: Nu er vild rumrejse begyndt

NASA forventer at komme så tæt på koronaen, at man vil kunne studere koronaen nøje. Men rumsonden vil ikke blive udsat for mere end 1300 grader. Det er der en enkel forklaring på, fortæller Henrik Svensmark.

- Tætheden af stoffer, som kan lede varme, falder voldsomt i koronaen. Det betyder, at der ikke er så meget, der kan lede varmen og de to millioner grader fra koronaen videre. Det er stort set kun strålingsvarme, som sonden udsættes for, siger Henrik Svensmark.

Et eksempel til at illustrere, hvad der sker, kan man hente fra køkkenet. Alle ved, at man ikke stikker hånden ned i en kasserolle med kogende vand for at tage et færdigkogt æg op. Til gengæld kan det ofte lade sig gøre at tage et rundstykke ud af en brandvarm ovn med de bare næver.

Klokken 9.31 dansk tid sendte en Delta IV raket Parker Solar Probe af sted på sin mission mod solen fra militærlufthavnen Cape Canaveral i Florida. Foto: AP
Klokken 9.31 dansk tid sendte en Delta IV raket Parker Solar Probe af sted på sin mission mod solen fra militærlufthavnen Cape Canaveral i Florida. Foto: AP
 

Det samme gør sig gældende, når Parker Solar Probe nærmer sig koronaens to millioner grader, forklarer Henrik Svensmark.

Kræver meget fart
Et andet problem for NASA har været, at det kræver enorm høj hastighed at komme så tæt på solen, som rumsonden kommer.

- Når noget skal i kredsløb, så skal farten op, for at man kan komme rundt. Jo tættere på tyngdefeltet, man er, desto hurtigere skal farten være, for at man kan være i en stabil bane, siger Henrik Svensmark.

Det er lykkedes NASA at udvikle sonden, så den med hjælp fra et par ture omkring Venus kan få så meget fart på sonden, at den vil bevæge sig med 690.000 km/t., når det sidste besøg tættest på solen vil finde sted i 2025.

Det svarer til, at man bevæger sig fra Chicago til Beijing på et minut.

Se også: Nu starter rejsen mod solen: Sådan modstår NASA-sonde ekstreme varmegrader

Ifølge Svensmark er der en række interessante spørgsmål, som forskerne forventer svar på.

Sådan ser rumsonden ud. På toppen er monteret et varmeskjold, der er udformet som en sandwich. Skjoldet er 12 centimeter tykt og 2,4 meter bredt. Det kan modstå 1300 grader. Foto: AP
Sådan ser rumsonden ud. På toppen er monteret et varmeskjold, der er udformet som en sandwich. Skjoldet er 12 centimeter tykt og 2,4 meter bredt. Det kan modstå 1300 grader. Foto: AP
 

For det første undrer det, at koronaen er to millioner grader, når solens overflade er 5500 grader.

- Det mest naturlige ville være, at temperaturen ville fortsætte med at falde jo længere, man kommer ud. Men det sker altså ikke, og ude i koronaen stiger temperaturen med millioner af grader. Man mener, det er magnetfelter, der formår at accellerere. Men hvordan det sker, er et mysterium, forklarer Henrik Svensmark.

Teknologi påvirkes af solvinde
Det handler også om at finde svar på, hvad der genererer den solvind, som nogle gange kan være så kraftig, at den påvirker vores teknologi på jorden. Både satelitter i kredsløb om jorden kan blive påvirket af de kraftige magnetfelter, men også gps, radiokommunikation og strømforsyning på jordens overflade kan indimellem blive generet.

Se også: Brager gennem solens atmosfære: Få dit navn med på historisk rum-mission

Solvinden består af ladede partikler, kaldet plasma, der skydes ud fra Solen og derefter undslipper den stærke tyngdekraft fra stjernen i centrum af vores solsystem

- Der kan være nogle interessante resultater omkring, hvordan solvinden bevæger sig ud. Hvordan solens magnetfelt bevæger sig ud gennem interplanetare rum. Der er nogle ting, som ikke er helt forstået endnu. Også hvordan solens udstråling ser ud i form af energi, siger Henrik Svensmark.

Sådan forventer NASA, at Parker Solar Probes møde med solen vil komme til at se ud. Foto: AP
Sådan forventer NASA, at Parker Solar Probes møde med solen vil komme til at se ud. Foto: AP
 

Hvis det lykkes at skaffe svar om, hvad der driver solvindene, så er det muligt, at man vil kunne varsle om solvinde, før de kommer.

Venus hjælper med fart
Parker Solar Probe skal følge en bane forbi Venus. På syv år vil sonden komme forbi Venus 24 gange. Den skal bruge tyngdekraften på Venus til at trække sig tættere på solen og til at gøre sin ovale bane omkring solen mindre.

Allerede til oktober passerer sonden Venus første gang. Og det første møde med solen sker i november.

Folkene bag missionen håber blandt andet at få svar på, hvorfor jorden er placeret, som den er, i solsystemet. Foto: AP Videnskab & teknik - 2. jun. 2017 - kl. 07:54 Nasa i ny vanvittig mission: Skal udsættes for radioaktiv stråling som aldrig før

I 2024 og 2025 forventes sonden at passere solen i en afstand af seks millioner kilometer. Det er blot fire procent af afstanden mellem Jorden og Solen, som er 150 millioner kilometer.

116 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere