Annonce:
Annonce:

Rusland dømmer ukrainsk journalist for spionage i hæren

Ukraineren Roman Susjtsjenko dømmes for at stjæle militære hemmeligheder i Rusland. Han vil anke dommen

Annonce:
Følg Samfund

En domstol i Moskva har mandag bag dobbeltlukkede døre dømt en ukrainsk statsborger for at samle tophemmelige informationer i den russiske hær og nationalgarden.

49-årige Roman Susjtsjenko idømmes en straf på 12 års fængsel for spionage på vegne af Ukraine, rapporterer en korrespondent fra det russiske nyhedsbureau Tass.

- Retten finder hermed Susjtsjenko skyldig i en forbrydelse i henhold til den russiske straffelovs paragraf 276, og han idømmes en straf på 12 år i et topsikret fængsel, siger dommer Oleg Muzytjenko.

Ukraineren erklærer sig ikkeskyldig. Hans forsvarer siger, at han vil anke dommen til højesteret. Anklageren havde krævet 14 års fængsel.

Ruslands efterretningstjeneste FSB anholdt Susjtsjenko i 2016, da han ankom med et fly fra Paris.

Journalisten var korrespondent i den franske hovedstad for det ukrainske nyhedsbureau Ukrinform.

Forsvarer Mark Feygin siger ifølge nyhedsbureauet Reuters, at han vil anke dommen tirsdag.

Forholdet mellem Ukraine og Rusland har været præget af spændinger og konflikt de seneste fire år, siden Rusland annekterede den ukrainske halvø Krim.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Danmark skylder ikke Grønland noget
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: