Rusland lukker af for kinesere

Rusland vil midlertidigt forbyde adgang til landet for kinesiske statsborgere

yra Grove krause, overlæge og afdelingschef på Statens Serum Institut, sammenligner corona med en sæsoninfluenza. Foto: AP, Byrd, Reuters, Ritzau Scanpix / Producer: Lasse Brøndal

Rusland forbyder midlertidigt adgang til landet for alle kinesiske statsborgere.

Det oplyser den russiske vicepremierminister Tatjana Golikovas kontor tirsdag i en udtalelse ifølge det russiske nyhedsbureau Tass.

Forbuddet indføres på grund af et igangværende udbrud af coronavirus, der har sit epicenter i den kinesiske Hubei-provins.

Virusset har kostet knap 2000 personer livet og spredt sig til over 25 lande.

Tatjana Golikova Foto: Kommersant Photo Agency

- Adgang for kinesiske statsborgere via de russiske grænser vil blive suspenderet fra den 20. februar. Det gælder arbejdsrelaterede rejser, private rejser samt for studerende og for turister, lyder det i udtalelsen.

Kina offentliggjorde tirsdag sit hidtil største studie af virusset.

Det bekræftede i stort omfang hidtil kendte resultater.

Blandt konklusionerne er, at 80 procent af smittede kun oplever milde symptomer, samt at især ældre er udsatte. Det skriver britiske BBC.

Studiet omfatter de 72.314 kendte tilfælde af coronavirusset, som var blevet opgjort i hele Kina frem til den 11. februar.

På den baggrund vurderes virussets dødelighed til at være 2,3 procent.

61 kommentarer
Vis kommentarer