Rusland sender ukrainsk filminstruktør 20 år i fængsel

Både EU, USA og en lang række internationale filmfolk krævede Oleg Sentsov løsladt. Istedet kan den Putin-kritiske instruktør se frem til et langt fængselsophold

Den russiske domstol idømte tirsdag den ukrainske filminstruktør, Oleg Sentsov, 20 års fængsel for en lang række sigtelser, blandt andet at planlægge terrorangreb på Krim-halvøen sammen med militante aktivister.

Ifølge Sentsovs advokat er den internationalt anerkendte instruktør blevet truet og tæsket til at komme med en tilståelse, som intet har på sig, og som udelukkende er en politisk hævn mod den Rusland-kritiske filmmager.

Den 39-årige Oleg Sentsov stammer fra Krim, og han var en udtalt modstander af Ruslands annektering af halvøen i 2014. Han har allerede siddet fængslet siden maj samme år.

9 kommentarer
Vis kommentarer