Rusland tester nyt super-missil: 'Satan 2' kan bære ti atombomber

Et nyt russisk missil blev fredag testet. Ifølge præsident Putin kan missilet ramme USA og udmanøvrere Nato's missilforsvar

RS-28 Sarmat 2-missilet blev testet langfredag. (Video: AP)

Langfredag testede Rusland sit nyeste interkontinentale missil RS-28 Sarmat, som af Nato har fået øgenavnet 'Satan 2'.

Missilaffyringen skete fra rum-kosmodromen i Arkhangelsk-provinsen 800 kilometer nord for hovedstaden, Moskva. Ifølge nyhedsbureauet AP kan 'Satan 2'-missilet bære ti atomsprænghoveder og Ruslands præsident, Vladimir Putin har desuden fortalt den russiske befolkning, at det kan undgå Nato's missilforsvarssystem.

Netop det har fået det amerikanske forsvarsministerium i Pentagon op på mærkerne. Her havde man heller ikke havde modtaget nogen meddelelse om missilaffyringen, der ifølge de russiske kollegaer skulle afprøve missilets første fase af flyvningen:

- Du skal spørge det russiske forsvarsministerium, hvis du vil vide, hvor langt de er kommet med at udvikle deres ICBM (interkontinentale basistiske missiler red.)  missilprogram, og hvor langt dette missil angiveligt fløj, siger talsmand Johnny Michael ifølge The Independent.

Artikel fortsætter under billedet ...

Russiske militær har før fremvist det nye Sarmat-missil for befolkningen på russisk statstv. Foto: RU-RTR Russian Television/AP
Russiske militær har før fremvist det nye Sarmat-missil for befolkningen på russisk statstv. Foto: RU-RTR Russian Television/AP
 

Kan ramme USA
Det nye Sarmat-missil er det nyeste i rækken, der skal erstatte de gamle Sovjet-missiler, som Rusland længe har haft ambitioner om at udskifte. Derfor har det også været længe undervejs. Russerne begyndte således allerede at arbejde på det 200 tons tunge missil tilbage i 2011.

Modsat forgængeren Sarmat 1 kan det nye Sarmat-missil flyve over både nord- og sydpolen og dermed ramme landets fjender, fortæller Flemming Splidsboel, der er seniorforsker i international sikkerhed på Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS:

- Der er tale om et nyt type atomdrevet missil, der kan blive ved og ved med at flyve - eksempelvis fra Rusland til det amerikanske fastland, siger han til DR.

Selv har Putin brugt missil-udviklingen i valgkampen, hvor han har kaldt 'Satan 2' for det ultimative missil:

- End ikke fremtidige missilforsvarssystemer vil kunne true det nye raket-kompleks Sarmat, sagde han i sin årlige tale til nationen tidligere på måneden. 

Putin har torsdag talt til den russiske nation - og resten af verden. Foto: AP Politik - 1. mar. 2018 - kl. 11:59 Putin præsenterer nyt missil: Kan ramme USA fra flere retninger

Artikel fortsætter under billedet ...

Her ses en screenshot fra en af de animerede videopræsentationer, som Putin holdt under sin tale til nationen. Foto: RU-RTR Russian Television/AP
Her ses en screenshot fra en af de animerede videopræsentationer, som Putin holdt under sin tale til nationen. Foto: RU-RTR Russian Television/AP
 

Et af flere nye våben
Men det er ikke alt, Rusland har på vej af nye supervåben. I talen til nationen viste Putin nemlig animationer af flere nye våbensystemer, der eksempelvis tæller en undervandsdrone og en laser.

Russerne har l flere år følt sig presset af Nato-udvidelserne, og netop tilstedeværelsen af 4.000 Nato-soldater langs den russiske grænse har præsidenten brug i den valgkamp, han vandt i overlegen stil 18. marts.

Under den to timer lange tale sagde den russiske præsident ifølge Bloomberg, at Rusland længe havde advaret USA om ikke at gå videre med deres anti-missilsystem:

- Ingen lyttede til os. Lyt til os nu. Ruslands voksende militære magt er en pålidelig garanti for sikkerhed på vores planet, fordi det sikrer den strategiske balance i verden.

Putin har dog gentagne gange gjort klart, at Rusland ikke har i sinde at angribe nogen - men at de vil besvare et atomangreb på Rusland eller en af dets allierede med angreb med atombomber.

Nye russiske våben

Her er Rusland fem nyeste våben

1. Sarmat RS-28 er et interkontinentalt missil, som i årevis har været under udvikling. Nato kalder missilet for 'Satan 2', da det afløser den tidligere udgave af Sarmat 'Satan 1'. Hvis missilet flyver over Sydpolen, hvor det ikke kan spores, kan det ifølge russerne ramme USA.

2. Et nyt atomdrevet krydsermissil, der ifølge russerne er Et ”ultimativt missil med ubegrænset rækkevidde”.

3. En atomdrevet undervandsdrone, som Rusland mener, kan dykke meget dybt og bevæge sig hurtigere end ubåde. Dronen kan bruges til at angribe fly og mål på kysten.

4. Et hypersonisk missil, der kan flyve op til 2000 km med en hastighed på 12.000 km i timen.

5. En laser, der skal nedkæmpe fjendtlige fly.

Kilde: DR

Sammen med militærbosser observerer Putin manøvrerne gennem kikkert på et øvelsesterræn nær St. Petersborg. Foto: AP/Mikhail Klimentyev Tæt på Ekspert om kæmpeøvelse: Putin leger krig, fordi han er bange

Se også: Rusland vil skyde med missiler i tre dage nær Bornholm

621 kommentarer
Vis kommentarer