Rusland vil lukke for gassen til Ukraine

Det kan få alvorlige konsekvenser også for gasleverancerne til Europa, hvis Ukraine ikke betaler som aftalt

Rusland truer med at lukke for gassen til Ukraine om to dage, hvis ikke Gazprom har modtaget forudbetaling for gas som aftalt, lyder det ifølge russiske nyhedsbureauer.

Ifølge russiske nyhedsbureauer har Ukraine en reserve på 219 millioner kubikmeter gas, og den vil være opbrugt om to dage.

Sker der ikke en forudbetaling for mere gas inden da, vil russerne lukke for gassen - og det kan ud over Ukraine også få konsekvenser for Europa.

Hvis gashanen til Ukraine lukkes, vil det kunne få "alvorlige konsekvenser" for Ruslands gasleverancer til resten af Europa, siger talsmanden.

Europa er ligesom Ukraine afhængig af russisk gas, dog i betydelig mindre grad end den tidligere sovjetrepublik.

Russisk økonomi er imidlertid også afhængig af, at der er aftagere til de store russiske gasreserver.

Mandag beskyldte det statslige ukrainske gasselskab Naftogaz det russiske selskab for at svigte den eksisterende aftale om gasleverancer til Ukraine få dage efter, at Gazprom havde lovet prorussiske separatister at sende gas direkte til de oprørskontrollerede områder.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

En del gerningsmænd synes at gå fri