Ruslands højesteret vil opløse menneskerettighedsgruppe

Memorial afdækkede Stalins udrensninger og blev et symbol for demokratisering i tiden efter sovjetæraen

Tilhængere af Memorial ved retsbygningen i Moskva, hvor Ruslands højesteret tirsdag beordrede landets mest kendte menneskerettighedsgruppe opløst. Foto: Evgenia Novozhenina/Reuters
Tilhængere af Memorial ved retsbygningen i Moskva, hvor Ruslands højesteret tirsdag beordrede landets mest kendte menneskerettighedsgruppe opløst. Foto: Evgenia Novozhenina/Reuters
Følg Samfund

Ruslands højesteret beordrer landets mest kendte menneskerettighedsgruppe, Memorial, opløst.

Memorial er kendt for afdækninger af udrensninger og forfølgelser, der fandt sted under Stalin-regimet. Organisationen var også et symbol for demokratisering i tiden efter sovjetæraen.

Retsprocessen mod Memorial har udløst massiv kritik mod de russiske myndigheder. Organisationen siger, at den bliver forfulgt. Blandt andet i form af statslige indgreb mod uafhængige medier og menneskerettighedsgrupper.

Anklager Aleksej Zjafjarov sagde i retssalen ifølge det russiske nyhedsbureau Interfax, at Memorial 'løgnagtigt fremstillede Sovjetunionen som en terroriststat'.

Anklagemyndigheden har tidligere kaldt Memorial for en 'udenlandsk agent'. Det er Kremls benævnelse for medier og organisationer, som får økonomisk støtte fra udlandet.

Andre anklager mod Memorial går på, at organisationen 'retfærdiggør terrorisme'.

Lukningen af Memorial afslutter et år, hvor en række oppositionsgrupper og rettighedsgrupper har været under et massivt pres fra de russiske myndigheder.

Det gælder også den russiske oppositionspolitiker Aleksej Navalnyj. Han afsoner en fængselsdom på to et halvt år. Navalnyj fik sin bevægelse forbudt tidligt på året.

Også medlemmer af religiøse mindretal er under pres. Deriblandt Jehovas Vidner.

Memorial kæmper for udsatte grupper, der forfølges uden at få hjælp af myndighederne. Det gælder blandt andre migranter og LGBT-personer.

Der føres to sager mod Memorial. Den ene er rettet mod selve gruppen. Den anden mod Memorials menneskerettighedscenter. Den sidstnævnte sag er ikke afsluttet.

Memorial har løbende offentliggjort lister over personer, som den kalder politiske fanger.

Efter tirsdagens afgørelse siger Memorial, at den vil finde 'lovlige måder' at fortsætte sit arbejde.

- Vi vil udfordre afgørelsen fra Ruslands højesteret på enhver mulig måde. Og vi vil finde lovlige måder at fortsætte vores arbejde, lyder det i en meddelelse fra Memorial.

Atomfysikeren Andrej Sakharov var i 1989 med til at grundlægge organisationen. Han var kendt som prominent dissident i Sovjet-tiden og modtog Nobels fredspris i 1975,

Vi hører her ouverturen til en mulig katastrofe

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.