Gå til artikel om 1 sek
Gå til artikel

Ruslandsekspert: Derfor brugte russerne nervegas i stedet for lejemorder

Præsident Putin ønsker at sprede frygt og destabilisere Vesten. Derfor har man valgt en attentatmetode på dobbeltspionen og hans datter, som lige præcis kan spores tilbage til russiske våbenlagre, siger Samuel Rachlin

Hør russiske Vil Mirzayanov fortælle om Novochok-gassen, som blev brugt i London, og som han selv var med til at udvikle (Video: AP)

Gift-attentatet på den russiske eks-spion Sergei Skripal og hans datter i England er på ingen måde en tilfældig begivenhed. Attentatet er planlagt med et isnende koldt og demonstrativt overlæg, så Vesten lægger mærke det.

Det mener Ruslands-eksperten, forfatteren og journalisten Samuel Rachlin.

- Jeg skal understrege, at offentligheden endnu ikke har fået de ultimative beviser for, at Rusland og dermed Putin står bag attentatet. Men jeg må gå ud fra, at de engelske myndigheder har ret så entydige beviser, når de går ud med så skarpt et ultimatum, som Theresa May har gjort, siger Samuel Rachlin til Ekstra Bladet.

Nervegassen skræmmer alle
Ifølge Samuel Rachlin har russerne valgt en attentatmetode, som i den grad virker skræmmende på både befolkninger og regeringer i Vesten.

- Man kunne jo bare have hyret en lejemorder til at skyde spionen. Et sådant drab kunne nemt camoufleres. Men det ønsker russerne ikke. De vælger i stedet en yderst farlig nervegift, som meget let kan spores tilbage til russiske våbenlagre.

To gram af Novichok er nok til at dræbe 500 mennesker. Det stof bruger man så midt i en park i Salisbury. Sådan spreder man for alvor skræk og rædsel omkring sig. Og det er lige præcis det, som Putin ønsker, fastslår Samuel Rachlin.

Forfatter og journalist Samuel Rachlin. Foto: Jesper Petersen ritzau scanpix
Forfatter og journalist Samuel Rachlin. Foto: Jesper Petersen ritzau scanpix
 

Rovdyret finder de svageste
Han hæfter sig ved, at attentatet er sket i et Storbritannien, der i forvejen er svækket på grund af brexit-afstemingen.

- Rusland har som et rovdyr kastet sig over et svagt offer i Europa. For Putin handler det om at skabe frygt og vise magt. Han ønsker at sende et signal om, at 'vi er ligeglade med jer. Vi gør lige præcis, som vi vil. For vi er en stormagt. Den gamle verdensorden er et overstået kapitel', siger den kendte forfatter og journalist.

Ifølge Samuel Rachlin er der en klar linje og metodik i russernes opførsel i de senere år.

- Rusland er blevet som en slyngel-stat, der føler sig så dårligt behandlet af Vesten, at der intet er at tabe. Først overfaldt russerne Georgien i 2008. Det gik meget godt, så seks år senere fortsatte de i Ukraine og Krim. Det var et betydeligt og stort skridt. For her krænkede man fuldstændig et lands suverænitet og blæste på alle aftaler.

Senere var der krigen i det østlige Ukraine, som russerne kaldte en borgerkrig. Men sandheden er jo, at der var russiske tropper involveret. Herefter kom Syrien, hvor Rusland igen kunne spille med musklerne uden at have vitale interesser i området. Men de fik afprøvet en masse nye våbentyper.

Russiske soldater affyrer angiveligt det første skud under konflikten i Krim.
Russiske soldater affyrer angiveligt det første skud under konflikten i Krim.
 

- Samtidig har russerne begået hacker-angreb og produceret falske nyheder på de sociale netværk. De har forsøgt at sabotere det amerikanske valg og har også været i gang i både Holland, Frankrig, Tyskland og England i forbindelse med brexit. For nylig stod Putin også frem og fortalte om helt nye og farlige våben, som landet har udviklet.

Alt har det samme formål: At vise Vesten, at Rusland er en stormagt, som ikke længere vil lade sig dominere. Russerne ønsker at sprede frygt og ustabilitet i Vesten for at kunne hæve sig selv, fastslår Samuel Rachlin.

Kun en lille stormagt
Det interessante i den forbindelse er - ifølge Samuel Rachlin - at Rusland på ingen måde er en reel stormagt i forhold til USA.

- Ruslands forsvarsbudget er en tiendedel af amerikanernes. Og den russiske økonomi er på størrelse med Italiens. Det er jo ikke meget, når man tænker på landets størrelse og store mængder af ressourcer.

EN TRIST OG BEKYMRENDE UDVIKLING

- Hvor meget spiller det kommende valg i Rusland ind i forhold til gift-attentatet?

- Det er nærliggende at tro, at der er en sammenhæng. Putin har et ønske om at vise sig som en stærk præsident op til valget, så vælgerne ved, at de får en præsident de næste seks år med stormagts-drømme og styrke, siger Samuel Rachlin.

doc6xxucgnl1rn1kdzwd6b5.jpg 

- Men hvordan kan det være en styrke for Putin og Rusland, at hele Vesten opfatter landet som en utroværdig slyngelstat?

- Fordi man er komplet ligeglade. Russerne er kommet derhen, hvor de føler, at det hele kan være ligegyldigt. Nu gør de, hvad de vil. Jeg er ikke i tvivl om, at gift-attentatet i England i den store sammenhæng bare er i småtings-afdelingen for Putin. Han har med attentatet opnået to ting: At skabe frygt i Vesten for, hvad han kan finde på næste gang, og samtidig sende et signal til andre dobbelt-spioner om, at det ikke er en klog vej af gå. 'Vi får dig på et eller andet tidspunkt, uanset hvor du er i verden.'

- Det virker nærmest som et mafia-opgør i en baggård?

- Præcist. I min bog 'Jeg Putin' beskriver jeg netop Putins opvækst i et hårdt og småkriminelt miljø, hvor man enten delte øretæver ud eller fik tæv. Det har efter min opfattelse præget Putin hele livet igennem. Det er klart, at hans job som KGB-chef også spiller ind i hans måde at arbejde på som præsident.

- Hvordan ser du fremtiden mellem Rusland og Vesten?

- Der er intet at glæde sig over. Det her er meget trist for alle parter. For Rusland, for den russiske befolkning og for Vesten. Udviklingen er bekymrende og det her er ikke noget, som er overstået i løbet af kort tid. Det vil blive ved så længe Putin har magten, siger Samuel Rachlin til Ekstra Bladet.

doc6xvbxbyv5pc1la2c5lrr.jpg 

 

Det ved vi om nervegiften Novichok

* Udviklet af Sovjetunionen i 1970'erne og 1980'erne.

* Hovedingredienserne er agrokemiske stoffer. Dermed kunne en skjult produktion af stoffet til krigsførelse hurtigt skjules som en legitim industri ifølge Amy Smithson, en amerikansk ekspert i kemiske våben.

* Navnet Novichok betyder 'nytilkommen' på russisk og omfatter en gruppe af avancerede nervegifte.

* De blev kategoriseret som fjerde generation inden for kemiske våben og blev udviklet under et hemmeligt program.

* Rusland menes ikke at have informeret Organisationen for Forbud mod Kemiske Våben (OPCW) om eksistensen af midlet eller dets ingredienser.

* Så vidt vides er Novichok aldrig blevet anvendt i forbindelse med krig. Men russiske mafiaorganisationer mistænkes for at have anvendt midlet i forbindelse med en række drab på prominente personer i Rusland.

* En udgave kendt som A-230 er angiveligt fem til ti gange mere giftigt end nervegiften VX, der anses som en af de mest potente, der nogensinde er fremstillet. VX blev ifølge USA for eksempel brugt til at slå den nordkoreanske leder Kim Jong-uns halvbror ihjel sidste år.

* A-230 kommer i flere varianter. En af disse - A-232 - har russisk militær brugt som grundsten for et kemisk våben kendt som Novichok-5.

* Novichok kommer i flydende form, men det menes også at eksistere som et fast stof. Det betyder, at det kan spredes som findelt pulver.

* Det kemiske våben er udviklet til at virke lynhurtigt på ofre. Efter 30 sekunder til to minutter viser symptomerne sig. I pulverform tager det noget længere tid.

* Novichok blokerer som andre nervegifte kommunikationen fra nerver til muskler. Dermed lammes en række kropsfunktioner.

* Overordnet forårsager det kemiske stof en nedsættelse af hjerterytmen og svækket åndedrætsfunktion, som i sidste ende fører til kvælning.

* Typiske umiddelbare symptomer: Sammentrækning af pupillerne, krampeanfald og savl. I de værste tilfælde koma, mistet åndedrætsfunktion og død.

(Ritzau)

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen