Russerne nærmer sig: Sådan reagerer Forsvaret

47 gange sidste år blev Danmarks F-16-kampfly sendt af sted for at afvise russerne i luften

Danske F-16 sættes i luften, når russerne nærmer sig. Video fra Forsvaret. Redigering af Morten Parsner

47 gange har Flyvevåbnet aktiveret afvisningsberedskabet i 2019. 

Det er 47 gange, at to piloter er styrtet på tværs af landingsbanerne på Flyvestation Skrydstrup mod deres F-16. 47 gange, hvor de med op til 2376 km/t er strøget på tværs af Danmark med kurs mod Østersøen.

Det gør de for at lave et 'intercept'. Det er en afvisning af russiske fly, som er kommet lidt for tæt på det danske luftrum, eller som belejligt har glemt at tænde deres transponder, så de ikke kan identificeres. 

At luftvåbnet har haft kontakt med russerne næsten et halvt hundrede gange i 2019 kan lyde voldsomt, men det er faktisk fuldstændigt, som det har været de sidste mange år. 

Så mange gange har vi afvist russerne:

2015: 40 afvisninger.

2016: 21 afvisninger.

2017: 37 afvisninger.

2018: 38 afvisninger.

2019: 47 afvisninger.

I videoen øverst i artiklen fortæller oberst Uffe Holstener-Jørgensen, hvordan piloterne reagerer, når et russisk fly skal identificeres.

Han er selv F-16-pilot og chef for Fighter Wing Skrydstrup. Han fortæller, at selvom man sidder i et kampfly få meter fra en fjendtlig bomber, så har den danske pilot som regel hvilepuls. For danskerne fokuserer på at være så rolige og forudsigelige i deres handlinger, så russerne ikke misforstår piloternes intentioner.

I videoen fortæller han også, hvad vi gør, hvis russerne en dag skifter fra øvelse til angreb.

144 kommentarer
Vis kommentarer