Russisk atom-ubåd lå død i dansk farvand

Den russiske ubåd gik pludseligt i stå ud for Sejerø, da den skulle igennem dansk territorie for at komme hjem til den russiske base

Søværnet fulgte intenst med, da ubåden gik i stå ud for Sejerø. Foto: Søværnet/3.Eskadre
Søværnet fulgte intenst med, da ubåden gik i stå ud for Sejerø. Foto: Søværnet/3.Eskadre

Det var en dramatisk dag, da den russiske ubåd 'Orel' pludseligt lå død i vandet og besætningen stod på dækket i orange redningsveste.

Det danske skib P520 DIANA havde fået til opgave at følge ubåden gennem det danske farvand, da de opdagede, at ubåden stoppede sin fremdrift. Det fik alarmklokkerne til at ringe, da det ikke er tilladt at gøre ophold, når man passerer gennem et andet lands territorie.

Det fortæller orlogskaptajn Per Ring Henriksen, som fulgte med fra Søværnets operationscenter i Karup.

- Det blev dog hurtigt tydeligt for os, at der var tale om en fremdriftsfejl, fortæller han.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Russerne havde også en Destroyer med, der måtte vende om, da ubåden gik i stå. Foto: Søværnet/3. Eskadre
Russerne havde også en Destroyer med, der måtte vende om, da ubåden gik i stå. Foto: Søværnet/3. Eskadre

'En af eskorterne ud fra Østersøen vil gå over i historien som både dramatisk og spændende,' skriver 3. Eskadre på deres Facebook-side om episoden.

Da den russiske ubåd lå død i vandet, forsøgte P520 DIANA at tage kontakt til den, men kontakten blev afbrudt af det russiske følgeskib, der fortalte, at de lå stille og forsøgte at få gang i ubåden igen. P520 DIANA tilbød deres hjælp, men det takkede russerne ikke overraskende nej til.

- Jeg har ikke hørt om russiske enheder, der tager imod hjælp, fortæller Per Ring Henriksen.

Efter en halv time fik russerne selv gang i ubåden, hvorefter de fortsatte deres passage mod nord.

Russerne skulle passere dansk farvand, da flere af deres skibe og ubåde havde deltaget i en flådeparade i Sankt Petersborg for at fejre det 325. jubilæum for den russiske flåde. De skulle tilbage til deres base ved Kolahalvøen.

Se flere billeder herunder...

Foto: Søværnet/3. Eskadre
Foto: Søværnet/3. Eskadre

Foto: Søværnet/3. Eskadre
Foto: Søværnet/3. Eskadre

Foto: Søværnet/3. Eskadre
Foto: Søværnet/3. Eskadre