I 1987 blev en russisk pilot skud ned i sit fly i 1987 i Afghanistan under krigen mod Sovjetunionen.
Siden da har ingen set ham, men nu er han pludselig dukket op igen i Afghanistan.
Det skriver The Guardian.
- Han er stadig i live. Det er meget forbløffende. Nu har han brug for hjælp, siger Valery Vostrotin, der er chef for de russiske faldskærmstropper til det russiske nyhedsbureau RIA.
Ifølge nyhedsbureauet ønsker den russiske pilot nu at vende tilbage til sit hjemland.
Valery Vostrotin oplyser, at myndighederne ikke ønsker at oplyse den russiske pilots navn på grund af tavshedspligten.
Flere skudt ned
I alt 125 sovjetiske fly blev skudt ned i Afghanistan under krigen, der strakte sig fra 1979 til 1989. Da de sovjetiske tropper trak sig ud af Afghanistan i 1989, blev omkring 300 soldater meldt savnet.
Siden da er kun 30 blevet fundet og genforenet med deres familie og pårørende i deres hjemlande.
Ifølge det lokale russiske medie The Kommersant var der kun én russisk pilot, der blev skudt ned i 1987.
Hans navn var Sergei Pantelyuk og kom fra Rostov i det sydlige Rusland. Han blev meldt savnet, efter han lettede med sit fly fra Bagrams flyveplads. At den russiske pilot, der nu er dukket op i Afghanistan, skulle være den i dag 60-årige Sergei Pantelyuk er dog endnu ikke bekræftet fra officiel hold.
Britisk forsvarsminister slår alarm: Antallet af russiske ubåde er tidoblet