Russiske jagerfly provokerer under storstilet NATO-øvelse

Russerne spiller med musklerne, lyder det fra svensk militærekspert

Foto: Den belgiske marine
Foto: Den belgiske marine
Følg Samfund

Det har vakt international opsigt, at to russiske jagerfly onsdag i forrige uge pludselig begyndte at blande sig i en større NATO-øvelse i den sydlige del af Østersøen.

Det belgiske orlogsfartøj Godetia deltog i øvelsen og befandt sig i internationalt farvand, da de to jagerfly fra Rusland dykkede ned mod fartøjet og strøg hen over det i lav højde.

Jagerflyene var af typen Su-24. Ifølge Olivier Vogels, der er talsmand for den belgiske marine, var jagerflyene skarpt bevæbnede.

Foto: Den belgiske marine
Foto: Den belgiske marine
 

To svenske jagerfly, som deltog i øvelsen, blev hurtigt omdirigeret.

- De svenske fly blev sendt efter de russiske jagerfly, oplyser Olivier Vogels til SVT Nyheter.

Jan Forsberg fra den svenske Forsvarshøjskole siger, at han ikke er overrasket over russernes opførsel under NATO-øvelsen.

Alle lurepasser
- Alle lurepasser på hinanden. Der er sket en optrapning, siden konflikten på Krim brød ud i 2014. Indtil da var det hele mere gentlemandsagtigt. Russerne vil med aktionen vise, at de har styr over  situationen og spiller samtidig med musklerne, siger Jan Forsberg til den svenske avis Expressen.

Su-24 er et tungt angrebsfly, som formentligt kommer fra den russiske marinebase i Kaliningrad. Det anses som dårlig stil, når fly passerer hen over skibe i lav højde.

- Det gør man bare ikke, fastslår Jan Forsberg overfor Expressen.

Tør ikke prøve kræfter med hangarskib
Militæreksperten hæfter sig også ved, at russerne valgte at overflyve et mindre skib fra Belgien.

- Der er ingen, som vover at overflyve et amerikansk hangarskib i lav højde. Så bliver de nemlig skudt ned, lyder det fra Jan Forsberg.

Den belgiske fregat Louise-Marie befandt sig i nærheden og kunne fotografere de russiske jagerflys aktion.

 

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.