Russiske medier: Facebook og Instagram bandlyst i Rusland

Russisk domstol har besluttet, at Facebook og Instagram bandlyses i Rusland, skriver flere russiske medier

Foto: Reuters
Foto: Reuters
Følg Samfund

Retten i Moskva har ifølge flere russiske statsmedier bandlyst Meta Platforms Inc. og dets platforme Facebook og Instragram, som nu i Rusland bliver betegnet som 'ekstremistiske'.

Dommeren i retten, Olga Solopova, fandt, at både Facebook og Instagram er blevet brugt til ekstremistiske opfordringer til vold mod russiske borgere, herunder mod det russiske militær, som er udstationeret i Ukraine.

I dommen lyder det, at forbuddet gælder aktiviteter på Facebook og Instagram, men ikke for WhatsApp, der også er ejet af Meta Platforms.

Tilsynsmyndigheden lagde vægt på, at Metas netværk har stor indflydelse på den offentlige mening.

'Meta vil blive frataget muligheden for at åbne filialer og udføre enhver kommerciel aktivitet,' lød det i retten.

Repræsentanten for Meta Platforms, virksomhedens advokat Victoria Shakina, forklarede i retten, at Metas nye regler ikke tillader tilskyndelse af vold af civile i Rusland, og at virksomheden er imod russofobi, opfordringer til folkedrab og andre former for vold.

Retten i Moskva afviste Meta Platforms forsøg på at få de voldsomme anklager mod virksomheden fjernet.

Firmaet Meta, der står bag både Facebook og Instagram, ledes af Mark Zuckerberg. Foto: Ritzau Scanpix
Firmaet Meta, der står bag både Facebook og Instagram, ledes af Mark Zuckerberg. Foto: Ritzau Scanpix
 

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Støjberg er dansk politiks nye protest-dronning

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind