Ryger-Svend æder kontroversiel fyring

En smøg udenfor rygerskuret kostede sidste år Svend Jørgensen sit arbejde. Nu accepterer han sin bortvisning

En halv million kroner krævede lagermanden Svend Jørgensens fagforening i erstatning, efter han i 2015 blev fyret for at have røget et forkert sted. Foto: Polfoto
En halv million kroner krævede lagermanden Svend Jørgensens fagforening i erstatning, efter han i 2015 blev fyret for at have røget et forkert sted. Foto: Polfoto

Sagen om ryger-Svend, der blev fyret for at tænde en smøg et forkert sted, slutter her.

Det meddelte fagforeningen Frie Funktionærer, der repræsenterer den fynske lagermand Svend Jørgensen, torsdag.

De ønsker nemlig ikke at forsøge at få sagen i Højesteret.

- Eftersom flere instanser har dømt sagen til arbejdsgiverens fordel, vurderer vi chancen for at få den i Højesteret som så lille, at vi vælger ikke at gå videre med den, skriver juridisk chef, Claus Carstensen, i en mail til Ekstra Bladet.

En uheldig rygepause under jobbet som lagermand på den midtfynske frugtsaftfabrik, Orana, fik i 2015 år et lidt uheldigt udkom for den 60-årige Svend Jørgensen. Han blev øjeblikkeligt bortvist og dernæst fyret, fordi han tændte en cigaret uden for firmaets dertil indrettede rygerområde.

En afskedigelse, der af Frie Funktionærer er blevet kaldt uberettiget.

Lagerchef Svend Jørgensen, 58 år, Rynkeby, blev i november bortvist for at tænde en cigaret på sin arbejdsplads Orana. Nu kræver hans fag-organisation en halv million i erstatning. (Foto: Ole Frederiksen) Samfund - 19. maj. 2015 - kl. 09:48 58-årig: Jeg blev bortvist fra jobbet for at tænde en smøg
Forbi by- og landsret
For mere end et år siden kunne en dom fra byretten ikke desto mindre stedfæste, at det var i orden at fyre den fynske lagermand for at overtræde rygeforbuddet.

Og for blot en måned siden kunne landsretten bakke op om den beslutning.

I landsretten lagde Orana blandt andet vægt på, at de risikerede at miste vigtige kunder som Pepsi, Coca-Cola og Arla, hvis der lå cigaretskodder og flød på firmaets område.

Samtidig havde de kort forinden fyringen ændret en formulering i personalehåndbogen, som betød, at rygning ikke længere udløste en advarsel, men en direkte bortvisning.

En formulering, Svend Jørgensen hævder ikke at være blevet bekendt med.

Lagerchef Svend Jørgensen, Rynkeby, blev  bortvist for at tænde en cigaret på sin arbejdsplads Orana. (Foto: Ole Frederiksen) Samfund - 16. jan. 2017 - kl. 11:52 Landsret: I orden at fyre Ryger-Svend

Artiklen fortsætter under billedet...

Svend Jørgensens cigaretforbrug lå i 2015 på cirka 10 cigaretter om dagen. Foto: Polfoto
Svend Jørgensens cigaretforbrug lå i 2015 på cirka 10 cigaretter om dagen. Foto: Polfoto

Det er helt i orden at bortvise ansatte, der tænder en smøg det forkerte sted på arbejdspladsen. Her ses Svend Jørgensen, der i november 2014 blev bortvist for at have tændt en cigaret på firmaets område. (Foto: Heidi Callesen/Frie Funktionærer). Samfund - 15. jan. 2016 - kl. 22:37 Afgørelse: I orden at bortvise Svend fra jobbet for at ryge en cigaret

Ændrer ikke holdning
At sagen nu ikke forsøges anket til Højesteret, betyder ikke, at hverken Svend Jørgensen eller hans fagforening er enige i instansernes vurdering. Tværtimod.

- Det ændrer ikke på, at vi fortsat er uenige i vurderingen og mener, den er alt for hård – vores håb er, at den derfor ikke får lov at danne præcedens i andre lignende situationer, lyder det fra den juridiske chef.

Således mener de fortsat, at straffen fra saftproducenten, hvor Svend Jørgensen har været ansat i 31 år, ikke stod mål med forseelsen.

219 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere