Rygterne svirrer: Gigantisk videnskabelig opdagelse afsløres i dag

Et international forskerhold har med stor sandsynlighed gjort en af de største videnskabelige opdagelser i nyere tid. Den afsløres klokken 16.30

Sortehuller skaber krusninger i rum tiden, som et forsker hold efter alt at dømme nu har afsløret eksistensen af (Foto: NASA)
Sortehuller skaber krusninger i rum tiden, som et forsker hold efter alt at dømme nu har afsløret eksistensen af (Foto: NASA)

Forskere i USA har med stor sandsynlighed bevist, at en stor del af Einsteins forudsigelse i den berømte relativitetsteori, er korrekt.

Einstein fremsatte den generelle relativitetsteori for 100 år siden i 1915 og forskerne har siden forgæves forsøgt at bevise, at bølger i tyngdekraften eksisterer.

Men de anstrengelser skulle nu være ovre, hvis man skal tro massive rygter i forskermilijøet.

Se også: Ekko beviser at Big Bang skabte alt

I eksperimentet, der har fået det mundrette navn LIGO (Advanced Laser Interferometer Gravitational-Wave Observatory, red.), har forskerne i to fire kilometer lange rør forsøgt at måle udsvingene i tyngdekraften på laserstråler der skydes igennem det special-designede rum.

På tre pressemøder i Tyskland, USA og Italien vil forsker holdet bag LIGO forsøget simultant klokken 16.30 holde pressemøde og her forventer man, de vil offentliggøre opdagelsen.

Forskydninger i tiden
Udsvingene skyldes bølger i tyngdekraften kaldet gravitionsbølger og er sammentrækninger i rum-tiden, forklarer astrofysiker Søren Brandt fra DTU Space, der har haft en rolle som observatør i forbindelse med LIGO-forsøget.

- Einsteins almene relativitetsteori beskriver, hvordan tyngdekraften virker. Teorien beskriver, hvordan rum tiden ryster, når store masser som sorte huller ryster og bevæger sig med enorm fart omkring hinanden. Den nye opdagelse er en af de 10 største indenfor fysik de sidste 100 år, siger Søren Brandt til Ekstra Bladet.

Se også: Forsker: Doughnut-rumskib måske hurtigere end lyset

Einsteins teori beskriver blandt andet, hvordan tid ikke opfattes som en konstant, men i stedet variere afhængig af, hvor man befinder sig og hvor hurtigt man bevæger sig.

- Hvis du befinder dig på Den Internationale Rumstationen ældes du en lille smule langsommere, end hvis du befinder dig på jorden. Det skyldes, at rumstationen bevæger sig hurtigere end jordens rotation, forklarer Søren Brandt.

Mikroskopiske vibrationer
I de fire kilometer lange rør ved Washington har forskerne formået at måle mikroskopiske udsving i laserstrålernes baner. Sammentrækninger, der beviser, at tiden påvirkes af universets gigantiske kræfter.

At bevise Einsteins teori har krævet ekstremt avanceret måleudstyr.

- Hvis du ruller et målebånd ud og trækker det rundt om ækvator i en hastighed der svarer til, at målebåndet når rundt om ækvator en gang i sekunder og fortsætter med den hastighed i 1000 år, vil det målebånd blive 1mm kortere og længere, når gravitionsbølger kommer forbi. Så små udsving har man været i stand til at måle, siger astrofysikeren.

Se også: Rejser til andre stjerner kan blive virkelighed

Muligheden for at måle krusninger i tyngdekraften åbner op for, at forskerne kan observere endnu en del af universet og blive klogere på sortehuller.

- Nu åbner vi et nyt vindue til universet, så vi nu får ny metode til at observere ud i rummet. Det er endnu et teleskop så at sige ligesom radioteleskoper, gammateleskoper og røntgenteleskoper der hver i sær giver os forskellige udblik i universet.

Book billet til Stockholm
Hvis beviset afsløres som forventet klokken 16.30 er det en af de største videnskabelige afsløringer de sidste 100 år indenfor astrofysik og den danske astrofysiker opfordrer derfor forskerholdet bag til allerede nu at bestille billetterne til Stockholm i december.

-  Folkene bag kan godt bestille billetterne til Stockholm allerede nu, for hvis det holder er de garanteret Nobelprisen i fysik, siger han og konstaterer:

- Det er kedeligt, at ham Einstein altid har ret. Hans relativitetsteori holder tilsyneladende til punkt og prikke. Det ville i virkeligheden være sjovere, hvis forskernes resultat ikke passede med hans teori, for så skulle vi til at lave en ny, slutter astrofysiker Søren Brandt fra DTU Space, der understreger at han sidder klisteret til skærmen klokken 16.30, når pressemøderne løber af stablen.

140 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere