Rystet af corona: Her kæmper de med ny dødelig virus

Den indiske delstat Kerala er hårdt ramt af corona, men nu har en anden endnu mere dødelig virus fået myndighedernes opmærksomhed

I den indiske deltstat Kerala har myndighederne travlt med at håndtere coronavirus-udbrud, men nu har de fået endnu en virus-modstander. Nipah-virussen.

Og den er langt mere hårdfør. Ifølge nyhedsbureauet AP er den 12-årig dreng fra byen Kozhikode død af sygdommen, og det har fået sundhedsmyndighederne til at sætte det store apparat i gang for, at den ikke spreder sig.

Og heldigvis ser det ud til at virke.

- De otte tætteste nærkontakter er alle testet negativ. Det er en stor lettelse, siger sundhedsminister i Indien Veena George.

Samtidig oplyser hun, at flere vil blive testet, så det samlede antal nære kontakter ender 48. De er alle i isolation på hospitalet, ligesom deres nære kontakter også vil blive overvåget af myndighederne.

Ifølge WHO har Nipah-virus en dødelighed på mellem 40 og 75 procent, men intet tyder på, at den har samme mulighed for at sprede sig som eksempelvis coronavirus.

Imens kæmper inderne også med coronavirus i delstaten, hvor Kerala mandag stod for 20.000 ud af Indiens 31.222 registrerede tilfælde.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Flere og flere indere bliver nu vaccineret mod coronavirus med Indiens egen vaccine. Den såkaldte Covishield. Foto: Indranil Mukherjee/Ritzau Scanpix
Flere og flere indere bliver nu vaccineret mod coronavirus med Indiens egen vaccine. Den såkaldte Covishield. Foto: Indranil Mukherjee/Ritzau Scanpix
 

Let under kontrol
I 2018 kæmpede Indien også med et mindre udbrud, og dengang sagde SSI følgende til DR.

- Det er en ubehagelig sygdom, hvor man først får en grov influenza, der udvikler sig til en hjernebetændelse. Så enten dør du eller rider stormen af. -Godt nok kender vi ikke så meget til Nipah-virus, men de seneste tilfælde viser, at den forholdsvis hurtigt kommer under kontrol, når man får isoleret de smittede, sagde Anders Fomsgaard overlæge ved Statens Serum Institut og ekspert i eksotiske virus.

Netop Nipah-virus har også været oppe og vende i Folketinget, hvor Venstres Ellen Trane Nørby stillede et spørgsmål til sundhedsministeren om virussens udvikling.

Læs hele svaret herunder:

Sundhedsministerens Nipah-svar

Nipah virus er en zoonose, dvs. en infektion, som overføres til mennesker via dyr (pri-mært flagermus og svin) eller via kontaminerede fødevarer, men som også kan over-føres direkte mellem mennesker. Nipah virus smitter via direkte kontakt og via sekre-ter, og er derfor ikke karakteriseret som en blodbåren sygdom. WHO rapporterer, atman i perioden 1998-2005 har registeret mere end 600 tilfælde af smitte med Nipahvirus hos mennesker, og der har bl.a. været udbrud i hhv. Indien, Bangladesh og Malaysia.

Nipah er en alvorlig sygdom med en høj dødelighed, som bl.a. medfører vejr-trækningsproblemer, hjernebetændelse og kramper. Dødeligheden er estimeret til 40-75%. WHO har udarbejdet en liste over sygdomme (WHO blueprint priority diseases list),som der er særlig opmærksomhed på i det internationale samarbejde i forhold til atforebygge fremtidige epidemier.

Nipah virus er inkluderet på denne liste sammenmed sygdomme som Ebola, Zika, Nipah, MERS-CoV, SARS og sygdom X, hvor sidst-nævnte repræsenterer behovet for at forberede sig på en ukendt sygdom, der kanforårsage en alvorlig epidemi. Der er en international bekymring ift.

Nipah virus pågrund af risikoen for at virus på et tidspunkt kan mutere til en mere smitsom form

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Bliv opdateret på de danske smitte- og vaccinetal.