Så dyr er ældremaden

Ældremaden er blevet dyrere i langt de fleste kommuner

Kræfteramte Merete Deveraux betaler 3400 kroner for mad, som hun betegner som uspiselig. (Foto: Anthon Unger)

Billederne af den mad kræftramte Merete Deveraux får serveret på sit plejehjem i Allerød har skabt harme og oprør blandt danskerne, der har deltaget i debatten på de sociale medier.

Sørgeligt. Uværdigt. Noget værre svineri.

Samfund - 20. jan. 2015 - kl. 07:38 SE BILLEDERNE: Ville du spise dette?

Det er nogle af de ord, der går igen i, efter at Ekstra Bladet i går kunne fortælle om den 62-åriges frustration over den elendige ældremad, som hun er tvunget til at betale 3400 kroner for hver eneste måned.

Men hun er langt fra den eneste ældre, der bliver flået. For så godt som alle kommuner har ladet priserne på ældremad på plejehjemmene stige i de seneste år. I Allerød Kommune, hvor Merete Deveraux bor, har der været en stigning på hele 60 procent siden 2007. Det betyder helt konkret, at den mad, som hun selv kalder uspiselig, er blevet hele 1259 kroner dyrere om måneden.

– Jeg kan ikke forstå, hvorfor jeg skal spise sådan noget usmageligt noget. Jeg rør det praktisk talt ikke, siger Merete Deveraux, som i går var på Christiansborg for at konfrontere politikerne med maden.

Samfund - 20. jan. 2015 - kl. 12:28 DU KAN IKKE SIGE NEJ: 3400 for hundeæde

Den 62-årige plejehjemsbeboer har kun 900 kroner tilbage til resten af måneden, når kommunen har fået sin del for kost og logi. Glæde og fornøjelser er derfor svært at finde råd til i en hverdag, der ellers er tynget af dårlig mad og følgerne af sin lymfeknudekræft.

Priserne er steget
I 83 ud af de 89 kommuner, som har oplyst deres priser på forplejning på plejehjemmene fra 2007 til 2014, er priserne steget. I 2014 opkrævede 41 kommuner de 3374 kroner, som er det maksimale beløb, en kommune må tage for ældremaden.

I 83 ud af de 89 kommuner, som har opgivet priserne på fuld forplejning på plejehjem, er priserne steget. (Foto: Polfoto/Ole Lind) Vagthund Få overblikket her: Så dyr er ældremaden i din kommune

Vallensbæk Kommune er den billigste. Her betaler de ældre 2252 kroner om måneden for fuld forplejning.

– Det er en politisk beslutning, vi har taget, fordi vi mener, at de ældre skal have råd til god mad. Der skal være en høj grad af hjemlighed, siger borgmester i Vallensbæk Kommune, Henrik Rasmussen (K).

I Vallensbæk Kommune er der fortsat køkkener på plejehjemmene, så de ældre kan dufte maden, imens den bliver lavet. De ansatte handler selv ind og forbereder maden på plejehjemmet blandt beboerne, som ifølge borgmesteren også engang imellem giver en hånd med.

– Vi vil gerne have, at de ældre klarer sig så godt og i så lang tid som overhovedet muligt.

Ikke pengene værd
Ældremaden, der bliver leveret af de store madfabrikker, er ikke pengene værd, mener et stort flertal af de, som har deltaget i debatten på diverse sociale medier.

Sådan bliver maden til hos 'Mad til hver dag'. (Foto: Mille S. Christiansen)

– Jeg havde aldrig spist det der. Hvor burde dem, der har vedtaget det, spise det hver eneste dag, lyder opfordringen på Ekstra Bladets Facebookside fra Annemarie London, da hun ser de billeder, Merete Deveraux har taget af sin mad, mens Clemens Riewerts kommer med sit bud på en løsning:

– Der findes en nem løsning på problemet. Man skal bare sørge for, at de i rådhuskantinen får serveret den samme mad som på plejehjemmene. Så varer det ikke længe, inden de ældre vil få sund, lækker og nærende mad til billige penge.

Se også: Danskernes værste frygt: Dårlig pleje og uværdig behandling

Andre brugere forsvarer maden. Eksempelvis Tue Hougaard, som skriver:

– I forhold til at det er frysemad, og at man ikke kan ansætte kokke på alle plejehjem syntes jeg, det er ok - ikke lækkert, men spiseligt. Ellers må man jo tilmelde sig en anden madordning eller lave mad selv og eventuelt få familie til at hjælpe.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere