Så dyr var Trumps aflysning

Politiet udgør stor post af regningen for aflyst Trump-besøg, men en stor ballon af præsidenten kostede også

Selv om den amerikanske præsident, Donald Trump, ikke kom til Danmark i starten af september, kostede planlægningen af besøget penge for en lang række danske myndigheder.

Samlet løber regningen op i mindst 4.236.723,56 kroner, skriver Berlingske.

Langt de fleste penge - omtrent fire millioner kroner - stammer fra politiet, der har brugt 4200 arbejdstimer på forberedelserne.

- I forbindelse med udsættelse af statsbesøget har Rigspolitiet opgjort de skønnede udgifter forbundet med det udsatte statsbesøg, der samlet set er estimeret til at udgøre cirka fire millioner kroner, skriver Rigspolitiet.

Beløbet dækker blandt andet over kompensation til personale som følge af inddragede fridage og annullering af planlagt indkvartering.

Blandt de øvrige myndigheder med udgifter er blandt andet Udenrigsministeriet og den danske ambassade i Washington. Samlet er der her brugt 41.305,36 kroner.

Pengene er gået til forplejning under et startmøde med en "fortrop" fra USA.

Desuden er der brugt penge på billeje til at se besøgssteder, ambassadørens flyvetur fra København til Washington samt gebyr for en afbestilt flybillet og et par taxature.

Donald Trump håber, at Grønland kan komme på amerikanske hænder. Foto: Jim Watson/Ritzau Scanpix Politik - 9. sep. 2019 - kl. 12:31 Trump-aflysning koster Danmark millionbeløb

Naviair, der står for flyveledelsen i Danmark, har brugt 20.000 kroner på at forberede besøget.

Naviair skulle have været på arbejde, da Secret Service kræver, at luftrummet over den involverede lufthavn ryddes, når præsidentflyet Air Force One lander.

Hos Trafikstyrelsen har der været udgifter på 20.000 kroner.

De 1300 kroner er gået til at behandle en ansøgning om få lov til at puste en stor ballon af en babyudgave af Donald Trump op i det indre København.

Transportministeriet havde en udgift på 327,05 kroner. Det svarer til en times arbejde, der er gået på "et par telefonsamtaler og et par mails".

Regnestykket på de 4.236.723,56 kroner er uden eventuelle udgifter hos PET, Forsvaret og kongehuset, der af forskellige årsager ikke har svaret på Berlingskes henvendelse.

Den store dealmaker har snakket meget med Taleban i løbet af det seneste år. Aflysningen af mødet kan meget vel være en erkendelse af, at han har spildt et år på en rigtig dårlig deal. Foto: Yuri Gripas Samfund - 9. sep. 2019 - kl. 06:49 Ekspert: Derfor aflyser Trump

51 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere