Så er den gal igen! 'Bollehuller' på jyske rastepladser

Trods stålplader og flisemure dukker der nye bollehuller op på nordjyske rastepladser

Kuk kuk... trods Vejdirektoratets anstrengelser for at lukke af for borede bollehuller - glory holes - imellem båsene på ubemandede toiletter langs hovedvejene, bliver der ved med at dukke nye huller op.  Foto: René Schütze
Kuk kuk... trods Vejdirektoratets anstrengelser for at lukke af for borede bollehuller - glory holes - imellem båsene på ubemandede toiletter langs hovedvejene, bliver der ved med at dukke nye huller op. Foto: René Schütze

- Jeg er en mand, der tænder helt vildt meget på glory holes.

Sådan skriver en anonym mand, der på sol.dk søger sex-legekammerater til de såkaldte glory holes - eller bollehuller -, som er borede huller imellem toiletbåse på offentlige toiletter. Samme efterlysninger kan ses fra kvinder, der søger ukendte mandlige sexpartnere.

Stålplader og lås
Vejdirektoratet derimod er godt træt af de ubudne huller på de ubemandede toiletter langs motorvejene. Efter at det i 2015 kom frem, at flere offentlige toiletter i Nordjylland gentagne gange blev ramt af den noget specielle form for hærværk, har Vejdirektoratet forsøgt sig med både stålplader imellem båsene, lås på yderdørene og ombygning af toiletterne.

- Det har virket, siger Niels Kristian Kvistgaard, afdelingschef i Vejdirektoratet.

Nye huller
Og så alligevel ikke helt. For ligesom bumser og bændelorm, er bollehuller åbenbart ikke sådan lige til at slippe af med.

Ekstra Bladet har nemlig fundet et nyt glory hole. På Rasteplads Øksenhede på E45 i nordgående retning ved Frederikshavn dukker der trods flere afdækningsforsøg nye huller op.

Det betyder, at Vejdirektoratet igen må ud med lappegrejet.

- Vi oplever hærværk på vores toiletter. Når vi finder hærværk, udbedrer vi det, siger Niels Kristian Kvistgaard.

Mystik og spænding
Meningen med glory holes er, at deltagerne ikke ved, hvem der befinder sig på den anden side af hullet. Og netop anonymiteten giver sexakten et skær af mystik.

- Det er noget man gør, fordi man er kreativ og gerne vil have noget spænding, siger Yazmin Fox, sexolog og leder af Sexologiskolen.

- Vi mennesker har altid forsøgt at flytte grænser og udforske vores seksualitet. Og vi har altid søgt det mystiske. Anonymiteten og det grænseoverskridende ved glory holes er en måde at få det mystiske ind i vores seksualitet, med fuld fokus på driften og spændingen, frem for relationen og romantikken, siger Yazmin Fox.

Hun mener ikke, at man kan give en karakteristik af en typisk bruger.

- Der er både mænd og kvinder, der gerne vil ud på dristige eventyr. Det viser sig altid, at så snart man prøver at sætte menneskers seksualitet i bås, så viser det sig, at virkeligheden er en anden. Seksualitet går på tværs af samfundslag, alder, køn osv. Der kan jo også være nogen, der bare ikke har lyst til, at man kender deres identitet, siger Yazmin Fox og opfordrer til, at har man lyst til at udforske anonym sex, så brug kondom.

1 af 2 Vejdirektoratet må igen ud med lappegrejet. Der er dukket et nyt glory hole op på en rasteplads ved Frederikshavn. Foto: René Schütze
2 af 2 Kuk kuk... trods Vejdirektoratets anstrengelser for at lukke af for borede bollehuller - glory holes - imellem båsene på ubemandede toiletter langs hovedvejene, bliver der ved med at dukke nye huller op. Foto: René Schütze
224 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere