Så er den Porsche sgu parkeret

Parkerings-hjælper på luksushotel sendte gæstens Porsche til tælling

(Video: AP)

En parkerings-hjælper hos Hyatt Regency Hotel i Sydney slap nogenlunde uskadt fra en højst utraditionel parkering.

Manden skulle parkere en af hotel-gæsternes lækre Porsche 911 Carrera, men et eller andet gik rivende galt. For Porschen røg ind i bagenden på en orange Subaru.

Og ikke nok med det. Porschen drønede ind under Subaruen og kilede sig fast.

Det lykkedes efter nogen tid at få parkerings-hjælperen skåret fri.

Foto: Australian Broadcasting Corp. via AP
Foto: Australian Broadcasting Corp. via AP
 

Ifølge hotellets direktør slap hjælperen uskadt fra den hårdhændede parkering.

Selvtilliden fik dog nogle skrammer.

Flov og chokeret
- Han er flov og noget chokeret, siger direktør Matthew Talbot til flere australske medier.

Jonathan Bayle stod lige i nærheden, da uheldet skete.

- Jeg troede, at man var ved at lave en film eller nogle TV-optagelser, sagde manden bagefter.

Hotellet har nu iværksat en undersøgelse af hændelsen.

 

22 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere