Så er der serveret: Her er flygtningenes menu

Flygtningene i de danske asyl-lejre er vilde med den mad, som de får serveret tre gange om dagen. Specielt danske kartofler vækker begejstring.

(Foto: Claus Bonnerup/redigering: Lasse Brøndal)

Hvordan vi løser dette årtis største problem: flygtningestrømmen? Deltag i debatten her: Samfund - 13. jan. 2016 - kl. 08:02 Løkke i direkte duel med Madsen

Sammen med andre debattører, hvor vi også sender LIVE fra flygtningelejre i Danmark og udlandet. Senere kan du opleve den direkte duel mellem Ekstra Bladets chefredaktør, Poul Madsen, og statsminister Lars Løkke Rasmussen her på ekstrabladet.dk

NÆSTVED (Ekstra Bladet): For at kroppen skal fungere, så skal du have lidt godt i mavsen.

Det gælder naturligvis også de tusindvis af flygtninge, der bor på de danske flygtninge-centre. Onsdag morgen var Ekstra Bladet på besøg i Beredskabsstyrelsens asylcenter i lokalerne Bag Bakkerne i Næstved.

Her fik Ekstra Bladets reporter præsenteret menuen af kantineleder Jan Olsen, der er ansvarlig for køkkenet på stedet.

- Vi bespiser 223 asylansøgere tre gange om dagen alle ugens dage. Stemningen er god, og de er gode til at holde køen. Vi øser op, og så går de til side, hvor de selv kan tage brød. Det går rigtig, rigtig fint, siger Jan Olsen.

Se videoen herover, hvor Jan Olsen viser maden, som flygtningene får.

Morgenmad:
- Morgenmaden bliver serveret mellem 6.30 og 7.30 Morgenbuffet med forskellige gryn, corn flakes og brød med forskellige marmelade, smøreost og skiveost samt en slags pålæg, der ikke indeholder svinekød.

Frokost:
- Til frokost er det normalt pasta og super, mens der til aftensmad er mere kompakt kød i form af schnitzler eller hakkebøf. I dag skal de have kyllingekebab med pasta og rodfrugter, som er ristet af med krydderier. Mixed salat. Tre til fire stykker brød

Sådan ser dagens frokost ud (Foto: Claus Bonnerup)
Sådan ser dagens frokost ud (Foto: Claus Bonnerup)
 

Aftensmad:
- Aftensmaden er normalt mere kompakt kød i form af schnitzler eller hakkebøf.I dag skal de have græske oksefrikadeller med ovnbagte kartofler og salat

Se også: Pressede borgmestre: Hjælp os med flygtningene, Løkke!

Er de tilfredse med maden?

- Ja, det lyder sådan. Der er naturligvis altid nogen, der kunne tænke sig noget andet, men sådan er det, men langt de fleste er glade og tilfredse med forholdene. Det er i hvert fald mit indtryk.

- Vi blev lidt overraskede over kartofler. Vi var ikke så sikre på, at de brød sig om det, men de er meget begejstrede. Vi har også lavet flødekartofler, og det kan de også godt lide, siger Jan Olsen.

1 af 2 
2 af 2 
333 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere