Så mange blev skilt sidste år

Ægtepar går fra hinanden som aldrig før i Danmark. 2014 bød på ny dansk rekord for skilsmisser

I alt blev 19.435 ægtepar skilt i 2014. Foto: Colourbox
I alt blev 19.435 ægtepar skilt i 2014. Foto: Colourbox

For de fleste starter ægteskabet med forelskelse og en tur på rådhuset eller i kirken. Men for et rekordhøjt antal danske ægtepar sluttede ægteskabet sidste år med en skilsmisse.

I alt blev 19.435 ægtepar skilt i 2014, og det er det højeste antal skilsmisser, der nogensinde har været i Danmark på et år, oplyser Danmarks Statistik.

Se også: Sådan undgår du, at din skilsmisse ender i fogedretten

Antallet af skilsmisser lå desuden 23 procent højere end det gennemsnitlige antal skilsmisser de seneste 10 år.

Antallet af skilsmisser i forhold til, hvor mange ægtepar der er, er ligeledes steget de seneste år. I 2012 var det 14 ud af 1000 gifte personer, som blev skilt. I 2014 var tallet steget til 18.

Og det er tilsyneladende ægteskabets første år, der er de mest sårbare, hvis kærligheden skal holde.

Jakob og Katrine er ikke længere kærester. (Framegrab: Snowman) TV - 16. mar. 2015 - kl. 08:14 'Gift ved første blik': Jakob og Katrine er gået fra hinanden

Knap halvdelen af skilsmisserne sker i ægteskaber, der har varet mindre end 10 år, mens mindre end hver tiende skilsmisse sker i ægtepar, der har nået at fejre sølvbryllup.

Den højeste forekomst af skilsmisser er i ægteskabets sjette år.

Samtidig er andelen af skilsmisser blandt de 20-29-årige er dobbelt så høj som i resten af befolkningen.

Se også: Koks i e-boks: Lykkeligt ægtepar modtog skilsmissepapirer

Mens antallet af skilsmisser slog rekord i 2014, så steg antallet af kærestepar, der lod sig vie, samtidig en smule.

I 2014 var der ifølge Danmarks Statistik 28.331 par, der indgik ægteskab. Det er en stigning på tre procent i forhold til året før.

Antallet af vielser faldt markant fra 2008 og frem til 2011, men udviklingen tyder på, at der er sket en opbremsning i det kraftige fald, lyder det fra Danmarks Statistik.

7 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere