Så meget er ødelagt million-billede værd nu

'Girl With Baloon' destruerede sig selv øjeblikket efter, at det var blevet solgt for millionbeløb. Alligevel er det nu endnu mere værd, siger ekspert

Publikum kunne ikke tro sine egne øjne, da billedet blev revet itu. Se de kaotiske scener her (Video: Newsflare)

Selvom Banksy lod sit billede 'Girl With Baloon' makulere øjeblikket efter, at det var blevet solgt til en million pund svarende til knap 8,4 millioner kroner, kan køberen i den grad ånde lettet op.

- For nuværende er værket det mest kendte og omtalte i hele verden. Og med alt den hype, der har været, er det klart, at det ville have en meget positiv effekt på prisen, hvis det igen blev sat til salg, siger Kasper Nielsen, vurderings- og salgsdirektør hos auktionshuset Bruun Rasmussen, til Ekstra Bladet.

- Ud fra, at værket sidst blev solgt for en million pund, vil min vurdering af værket være, at det formentlig ville kunne indbringe to til tre millioner pund på auktion, siger han.

Samfund - 7. okt. 2018 - kl. 14:52 Million-billede ødelagt sekunder efter hammerslag: Planlagt i årevis

Nyt værk
Historien, der nu er tilknyttet, er en af kerneårsagerne til, at man nu må forvente en højere værdi.

- Billedet har jo gennemgået en transformation og fremstår nu som et helt nyt værk. Og så har forøget hype og interesse jo sjældent været skadeligt for prisudviklingen for kunst, påpeger Kasper Nielsen.

Hvorvidt det præcis er to eller fem gange mere værd nu, er svært at sige.

- Men der er helt sikkert samlere, der vil synes, det her er et meget interessant værk at have hængende, siger vurderings- og salgsdirektøren. 

Øjeblikket da millionværket bliver revet i stykker. Foto: Privat Samfund - 6. okt. 2018 - kl. 13:15 Billede solgt for svimlende millionbeløb: Blev ødelagt sekundet efter

Planlagt 'stunt'
Søndag afslørede Banksy, at han havde haft planlagt 'stuntet' i årevis, og Kasper Nielsen betragter da også episoden som noget helt specielt.

- Det er jo en happening, som er uden sidestykke i kunsthistorien. Og noget af en finger fra Banksy til den kommerciele del af kunstbranchen, siger han.

Auktionen fandt sted lørdag i Sotherby's auktionshus i London.

Billedet 'Girl With Ballon' blev oprindeligt opført på en væg i Great Eastern Street i London i 2006.

Køberen af værket er stadig ukendt.

102 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere