Så meget mad ryger direkte i skraldespanden

Ny rapport viser, at 931 millioner ton mad blev smidt ud i 2019 - 17 procent af alt, der blev produceret

Mellem otte og ti procent af alle udledte drivhusgasser kan kædes som med madspild. Foto: Ritzau Scanpix/Peter Klint
Mellem otte og ti procent af alle udledte drivhusgasser kan kædes som med madspild. Foto: Ritzau Scanpix/Peter Klint

Madspild har i en årrække været på dagsorden, men til trods for den bredde omtale slår en ny FN-rapport en fed streg under, at det endnu er et globalt problem.

17 procent svarende til 931 millioner ton mad, der er tilgængeligt til den almene forbruger, bliver kylet direkte i skraldespanden, viser rapporten.

Rapporten er udført på baggrund af tal fra 2019 og dækker over madspild fra husholdninger, butikker, restauranter og andre mad-services.

I rapporten opsætter FN dette billede på, hvor enormt stort det globale madspild er: Vægten af madspildet svarer til 23 millioner helt fyldte lastvogne med plads til 40 ton hver sat op efter hinanden. De vil til sammen kun nå rundt om jorden syv gange.

Der er alt, hvad hjertet begærer til en tyrkisk morgenmad. De færreste kan spise det hele, og det er problemet. Foto: QIN YANYANG / Ritzau Scanpix Samfund Populær mad-trend er et kæmpe problem

Konsekvenser
Et gennemsnit på globalt plan viser, at hver eneste person årligt kasserer 121 kilo mad, hvor af 74 kilo af spildet sker i hjemmet.

Og det har konsekvenser både for klimaet, økonomien og velfærden, lyder det.

Mellem otte og ti procent af alle udledte drivhusgasser kan kædes som med madspild.

'Ved at reducere madspild kan vi skære ned på udledningen af drivhusgasser, sænke ødelæggelse af naturområder, øge tilgængeligheden af mad og på den måde reducere sult og spare penge på et tidspunkt, hvor der global recession,' lyder det fra den danske direktør for FN's miljøprogram Inger Andersen.

'Hvis vi vil tage det at tackle klimaforandringer, tabet af natur og biodiversitet, og forurening alvorligt, må forretninger, regeringer og befolkninger verden over gøre deres del for at reducere madspild,' siger hun videre.

Kæmpe Eskimo er nu fortid hos Frisko - nu hedder den Solbær Stang. Foto: Jesper Stormly Hansen Livsstil Kæmpe kovending: Nu er det slut med Kæmpe Eskimo

nationen Juleskums-brøler i Fakta: 60 kilo