Så meget scorer Lego-familierne på presset regnskab

Kirk Kristiansen-familien skovler fortsat penge ind, selv om Legos indtjening er faldet

Kjeld Kirk Kristiansen er blandt verdens rigeste mænd. Foto: CASPER DALHOFF
Kjeld Kirk Kristiansen er blandt verdens rigeste mænd. Foto: CASPER DALHOFF

Nok falder såvel omsætning som indtjening hos Danmarks største legetøjsproducent Lego, men de stenrige familier bag virksomheden, skruer ikke ned for indtjeningen.

Lego er i dag ejet med 75 procent af Kirkbi og med 25 procent af Koldingvej 2, Billund.

Se også: Efter underskud i millionklassen: Lego-arving lukker stutteri

Kirkbi er ejet af Kirk Kristiansen-familien, som er Danmarks rigeste. Sidste år opgjorde finans familiens samlede formue til 166 milliarder kroner. Den formue bliver altså nu forøget med 5,25 milliarder kroner.

Blandt de rigeste i verden
I spidsen står Kjeld Kirk Kristiansen, som vurderes til alene at være god for 33 milliarder kroner. Han vurderes til at være Danmarks andenrigeste mand, og det anerkendte amerikanske tidsskrift Forbes har sat ham til at være den 354. rigeste i verden.

Den resterende fjerdedel ejes af Lego-Fonden.

- Fem mennesker i Billund er større end A.P. Møller - Mærsk i forhold til formue og beskæftigelse, og de ejer det selv. De skal ikke spørge nogen om noget som helst, siger forfatter Søren Jakobsen. Arkivfoto, Kollage: Mattias Grøndal Kendte Danmarks rigeste familie bliver rigere: Sådan bruger de pengene

I 2007 blev lego-koncernen splittet i to. Kjeld Kirk Kristiansen og hans søster Gunhild Kirk Johansen delte arven mellem sig. Kjeld Kirk Johansens familie overtog rettighederne til stort set alt, hvad der havde med Lego at gøre mod et ukendt beløb til søsteren.

Splittede med sin søster
En stor del af Kirk Johansens formue er samlet i Kirk Kapital. Her var formuen i seneste regnskab 4,6 milliarder kroner.

I det netop offentliggjorte regnskab fra Lego er overskuddet 7,8 milliarder kroner mod 9,4 milliarder året før. Omsætningen falder otte procent og går fra 37,9 milliarder i 2016 til 35 milliarder kroner i seneste regnskab.

6 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere