Så skadeligt er det kun at sove seks timer om natten

Hvis du hører til dem der tror at seks timers søvn om natten er rigeligt bør du læse med her

Du kan klare dig med seks timers søvn om natten - men kun i en begrænset periode, viser nyt forsøg. (Foto: Colourbox).
Du kan klare dig med seks timers søvn om natten - men kun i en begrænset periode, viser nyt forsøg. (Foto: Colourbox).

Resultaterne af et nyt forsøg er blevet offentliggjort i magasinet med det rammende navn 'Sleep' og hvis du hører til dem der tror, at seks timers søvn om natten er rigeligt, så læs endelig videre.

48 voksne mennesker deltog i forsøget og de blev delt op i grupper der sov henholdsvis otte, seks og fire timer om natten over en 14 dages periode. En enkelt deltager blev desuden holdt vågen tre dage i streg. Det skriver Elite Daily.

Hver dag blev deltagerne udsat for forskellige tests for at måle deres evne til at løse opgaver, deres mentale overskud, samt stillet spørgsmål om deres humør og hvor trætte de følte sig.

Ganske som ventet klarede den søvnløse deltager sig dårligst og deltagerne med de otte timers søvn sig bedst. Deltagere der kun fik fire timers søvn om natten gik det hurtigt ned ad bakke for.

Det mest overraskende resultat stod gruppen med de seks timers søvn om natten for. Indtil tiende dag i forsøget klarede de sig ganske glimrende, men herefter præsterede de dårligt.

På de sidste dage af forsøget klarede de sig lige så ringe i de forskellige tests som personen der ikke havde sovet i to døgn. Ganske opsigtsvækkende er det også at gruppen med de seks timers søvn ikke selv var klar over, at deres evne til at løse opgaver var på retur. Således følte de sig ganske udhvilede i løbet af forsøgets sidste dage.

Læs også historien om den danske søvnforsker Mikael Rasmussen, der understøtter teori om at under seks timers søvn om natten på sigt kan koste dig livet. Læs historien om den livsfarlige mangel på søvn - klik her.

67 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere