Sådan bliver du testet inden jul

Mange danskere vil gerne have en test, inden de mødes med familien, men det er ikke lige let i øjeblikket. Her er et par råd

Foto: Marius Renner/Ritzau Scanpix
Foto: Marius Renner/Ritzau Scanpix
Følg Samfund

Der er lange ventetider, hvis du skal eller gerne vil have en coronatest inden jul. Faktisk skal man mange steder helt om på den anden side af juleaftensdag, før der er en ledig tid.

Samtidig er der kø, kø og atter kø, når man forsøger at komme igennem til smitteopsporingen på telefonen.

Her er en hjælp til, hvordan du lettest bliver testet inden jul.

Tag en lyntest
Først og fremmest opfordrer myndighederne alle, der ikke er nærkontakt til en smittet, har symptomer eller allerede har en positiv lyntest, til at hoppe forbi lynteststederne.

Og har man allerede bestilt en pcr-test uden at høre under en af grupperne, beder de nu om, at man aflyser sin pcr-tid og svinger forbi de andre steder i stedet.

- Jeg vil opfordre til, at man bruger en kviktest, hvis det er til et socialt arrangement, for en sikkerheds skyld, eller fordi man skal have et coronapas. Og så booke til en pcr-test, når man har symptomer, er nærkontakt eller har en positiv kviktest. Og jeg vil opfordre folk til at komme til tiden, så får vi flowet til at køre allerbedst og får så mange som muligt igennem, siger chef for TestCenter Danmark i Region Hovedstaden Pernille Lohse til Berlingske.

Brug rekvisitionsnummer
Som en ny ting er det nu blevet muligt at springe uden om telefonkøen til smitteopsporingen, hvis du er nærkontakt til en coronasmittet.

- Vi kan kalde det en digital forlomme i PCR-testsystemet for nære kontakter, siger Birgitte Drewes, vicedirektør i Styrelsen for Patientsikkerhed i en pressemeddelelse søndag eftermiddag i anledning af, at over 20.000 danskere benyttede sig af den nye mulighed i løbet af weekenden.

Forlommen kræver, at den smittede person, du er nærkontakt til, har fået et såkaldt rekvisitionsnummer.

Herefter kan nære kontakter indtaste nummeret hos coronaprover.dk, hvor man bestiller pcr-test.

Den smittede kan finde sit rekvisitionsnummer sammen med sit positive prøvesvar på sundhed.dk eller i MinSundhed-appen.

Er man ikke en haj udi digitale systemer, er det stadig muligt at ringe til smitteopsporingen som normalt.

Søg væk fra storbyerne
Bor du i nogle af landets større byer, kan det nogle steder betale sig at tage ud af byen.

Når man bestiller på coronaprover.dk, kan man indtaste andre postnumre i stedet for sit eget, og det åbner op for nye teststeder.

Her skal det igen understreges, at pcr-testene ikke er forbeholdt alle og enhver i øjeblikket, men derimod nærkontakter, folk med symptomer og personer med en positiv lyntes. Også selvom der er teststeder med ledige tider.

Forvent det værste
Ja, det lyder dystert, men det kan måske allerede nu være en god idé at tage det med i planlægningen, at det ikke kan lade sig gøre at få både test og testsvar, inden kalenderen siger 24. december og kalenderlyset er brændt i bund.

Ikke mindst fordi der udover få pcr-tider også er lange svartider for dem, der rent faktisk har fået taget en pcr-test.

Således melder flere læser til Ekstra Bladet, at der kan være ventetid på op til to-tre døgn, før svaret på testen lander.

Har du selv problemer med svartider, coronatest eller alt derimellem her op til jul?

Skriv til os her.

Ved du noget?

Indsend billede el. video

Maks. 5MB

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvis krigen og katastroferne kommer, hvad skal vi mennesker så gøre?