Sådan får læreren børnenes opmærksomhed i biologitimen

En hollandsk biologilærer fandt på en helt speciel idé for at fange børnenes opmærksomhed

Sådan så det ud, da Debby Heerkens fremviste sin specielle dragt. (Video: Facebook)

En biologitime kan nok få en del elever til at blive lidt søvnige.

Heldigvis havde den hollandske lærer Debby Heerkens fundet en helt speciel måde at få eleverne til at vågne op på, når de skulle lære om kroppens indre.

Midt under en time på Groene Hart Rijnwoude skolen stillede hun sig derfor op på katederet og smed tøjet - for at afsløre en helt speciel dragt, der havde kroppens organer printet på stoffet fuldstændig anatomisk korrekt. Hun fremviste også en dragt med skelettet.

Foto: Facebook)

Debby Heerkens fik ideen til den alternative biologiundervisning, da hun så en kvinde på gaden med gamacher med samme slags print. Efterfølgende talte Debby med skolens rektor om sin idé, og heldigvis fik hun grønt lys til at fuldføre den.

Eleverne blev da også temmelig overraskede, da Debby Heerkens begyndte at tage sit tøj af:

- I starten var de lidt i chok, fordi de tænkte: Læreren tager sit tøj af - indtil de så, hvad der var inde under, siger hun ifølge Metro til CNN.


Foto: Facebook)

På Groene Hart Rijnwoude skolens Facebook-siden er videoen af hendes alternative biologiundervisning blevet vist over 120.000 gange, og mange roser hendes kreativitet.

Debby Heerkens har undervist i syv år og fortæller, at hun følte, hun måtte finde på noget nyt for at engagere sine elever.

36 kommentarer
Vis kommentarer