Sådan fandt René nye meteoritstykker

Meteoritfeberen har lagt sig over Danmark, og mandag formiddag blev flere stykker af den ombejlede meteorit fundet

Ekstra Bladet besøgte mandag eftermiddag Geologisk Museum, hvor der var meteorit-fremvisning. Se med her

Danmark har de seneste dage været på den anden ende efter at himlen ganske kortvarigt blev lyst op ad et stort lysglimt, som siden har sendt hundredevis af danskere på meteoritjagt.

I første omgang førte jagten til, at der søndag blev fundet stumper fra meteoritten i Ejby, og mandag formiddag blev der så på ny fundet nogle stykker meteorit, denne gang i Herlev, godt tre kilometer fra første findested.

Et billede af det fund en kvinde gjorde søndag i Ejby. (Foto: Jonas Olufson) Videnskab & teknik - 8. feb. 2016 - kl. 14:54 Nye meteoritstykker fundet

De nye stykker blev fundet af 47-årige Rene Rasmussen, som kom kørende ind på en parkeringsplads, hvor han havde nogle plader, han skulle bruge til sit arbejde, liggende.

- Jeg kommer kørende ind bil på pladsen, og så ser jeg en masse sten, som jeg tror er betonstykker, fortæller han til Ekstra Bladet.

Meteoritstykkerne blev vejet efter ankomsten til Statens Naturhistoriske Museum. (Foto: Statens Naturhistoriske Museum)
Meteoritstykkerne blev vejet efter ankomsten til Statens Naturhistoriske Museum. (Foto: Statens Naturhistoriske Museum)
 

Videnskab & teknik - 8. feb. 2016 - kl. 16:07 Ejby-meteoritten vises frem

Kom i tanke om nyhedsudsendelse
Han forklarer, at han alligevel syntes, det så lidt mærkeligt og sjovt ud, og han stod ud af bilen for at se nærmere på stenene.

- Jeg kan se, at nogle af de større sten er helt sorte i overfladen. Der tænker jeg straks, at der er et eller andet galt. Så kom jeg i tanke om, at jeg havde set noget i fjernsynet i aftes, fortæller han.

Foto: Jonas Olufson Nyheder - 8. feb. 2016 - kl. 14:08 Derfor er meteoritten SÅ spændende

På grund af den store polemik, der havde været efter meteoritnedslaget, tænkte Rene sig derfor om en ekstra gang, da han ikke syntes stenene lignede beton.

- Det havde også lavet et stort hul i belægningsstenene. Der var nogle betonfliser, der hvor den har landet, og der var et hul på tre til fem centimeter, forklarer han.

47-årige René Rasmussen var hurtigt overbevist om, at det var meteoritsten, han havde fundet mandag formiddag. (PRIVATFOTO)
47-årige René Rasmussen var hurtigt overbevist om, at det var meteoritsten, han havde fundet mandag formiddag. (PRIVATFOTO)
 

Han gjorde derfor som så mange andre, der har fundet potentielle meteoritstykker og kontaktede Statens Naturhistoriske Museum.

- Jeg skyndte mig at få fat i telefonen og ringe til Henning (Haack, lektor på museet, red). Jeg kunne desværre ikke sende ham et billede, da jeg har en gammel telefon, men han troede alligevel på mig og sendte en mand ud. Jeg var personligt ikke i tvivl om, at jeg havde fundet en meteoritsten, siger Rene Rasmussen.

Foto: Jonas Olufson Samfund - 7. feb. 2016 - kl. 22:05 Se den berømte meteorit: - Der var ingen tvivl

Kan se frem til dusør
Og det viste sig, at den 47-årige håndværker havde ret i sin antagelse.

- Daniel, der kom ud for at kigge, var sikker på, at var rigtigt. Han satte også en magnet på for at være 100 procent sikker, fortæller René.

Daniel Wielandt, postdoc på Statens Naturhistoriske Museeum, kunne derfor tage stenene med til museet. Stenene vurderes til at veje 'flere kilo', fortæller ansatte på museet til Ekstra Bladets udsendte.

Samfund - 7. feb. 2016 - kl. 18:36 Brag hørt over Danmark: Meteorit-stump fundet

René Rasmussen kan nu se frem til en dusør for fundet af stenene. Hvad den præcise belønning lyder på er endnu usikkert, men ifølge Henning Haack svarer det til den nuværende markedsværdi af stenen.

Her kan du se videoer af meteorit-lysglimtet, der lørdag aften kunne ses over Danmark:


106 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere