Sådan gjorde han utroligt rav-fund

Ravlygter er blevet populære i jagten på de eftertragtede klumper i brændingen

Reportage: Claus Jessen

Rav-jægere i Danmark bruger i stigende grad de såkaldte rav-lygter til at finde 'Havets Guld.'

Rav-lygterne udsender ultraviolet lys, og det får rav-stykkerne til at blusse op i strandkanten. Akkurat som stjerner på en mørk himmel.

Det var også på den måde, at den 46-årige slamsuger-chauffør Torben Toft Heidahl fra Korsør kort før jul gjorde sit enestående fund af den cirka 14.000 år gamle rav-elg.

Den 14.000 år gamle rav-elg. Foto: Ravlygten.dk.
Den 14.000 år gamle rav-elg. Foto: Ravlygten.dk.
 

- Jeg havde aldrig fundet ravsmykket, hvis jeg ikke havde brugt lygten. Det lyste op i mørket, og jeg fik øje på det, selv om det lå i en masse tang, fortæller den glade finder til Ekstra Bladet.

Reportage: Per Rasmussen

Jublende glæde
Som tidligere omtalt i Ekstra Bladet er museums-inspektør Peter Vang Petersen fra Nationalmuseet i København jublende glad over fundet af rav-elgen, der stammer fra istidens slutning.

Også på den jyske vestkyst er der glæde at spore over fundet af rav-elgen, som nu formentligt er Skandinaviens ældste kunstværk.

De to rav-entusiaster Alex og Kenny Nielsen fra Oksbøl satte omgående kursen til Korsør, da de hørte om det opsigtsvækkende fund.

Flere danefæ i rav
De to driver sammen med Sascha Mikkelsen hobby-forretningen Ravlygten.dk i Oksbøl.

- Vi måtte naturligvis se rav-elgen. Det er jo et helt fantastisk fund. Det er jo helt vildt, lyder det fra de to brødre.

Brødrene Alex og Kenny Nielsen har ledt efter rav i mange år. Nu driver de hobby-virksomheden Ravlygten.dk, hvor de sælger ravlygter, som gør det nemmere at finde 'havets guldklumper.'
Brødrene Alex og Kenny Nielsen har ledt efter rav i mange år. Nu driver de hobby-virksomheden Ravlygten.dk, hvor de sælger ravlygter, som gør det nemmere at finde 'havets guldklumper.'
 

Mange rav-samlere er begyndt at bruge lygterne efter mørkets frembrud, fordi det ultraviolette gør det noget nemmere at finde ravstykkerne.

- Jeg tror da, det vil føre til flere fund af danefæ med rav. Akkurat som det er sket med metal-detektorerne, hvor amatører nu finder mange spændende ting, siger Sascha Mikkelsen til Ekstra Bladet.

31 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere