Sådan gør vi i Danmark

Ekstra Bladets chefredaktør Karen Bro går en gang om ugen medierne og medie-debatten efter i sømmene

Denne 'photo opportunity' lå lige til højrebenet. Men vi skal nok ikke regne med, at der kommer en delegation af politikere rejsende til de mørkeste afkroge af det indremissionske Danmark for ved en ceremoni at demonstrere, hvad det egentlig vil sige at være dansk. 
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Denne 'photo opportunity' lå lige til højrebenet. Men vi skal nok ikke regne med, at der kommer en delegation af politikere rejsende til de mørkeste afkroge af det indremissionske Danmark for ved en ceremoni at demonstrere, hvad det egentlig vil sige at være dansk. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Hold da kæft, man tror jo, det er løgn. Nogenlunde sådan tænkte jeg, da jeg forleden læste Jyllands-Postens historie om den kristne friskole Jakobskolen. Skolen i Risskov meldte i december afbud til et julearrangement på det lokale plejehjem, fordi det var en kvindelig præst, der stod for gudstjenesten.

Beslutningen blev taget af skoleleder Kaj Markussen, som siden har kaldt det en møgsag. Hvis han kunne gøre det om, ville han ikke have meldt afbud, sagde han til Jyllands-Posten (JP), da sagen kom frem.

Han hævder dog, at det ikke har noget med køn at gøre, men at han ville tage hensyn til de enkelte familier og børn.

Her sigter han til en forældregruppe, som er modstandere af kvindelige præster. Ifølge Markussen drejer det sig om fem forældrepar, som ikke vil have, at deres børn får evangeliet formidlet af en kvinde.

For de findes jo. Kristne danskere, der opfører sig, som om vi lever i apostlen Paulus’ tid, hvor kvinder skulle tie i forsamlinger. Jeg ved det godt, når jeg rusker lidt op i hukommelsen.

For godt og vel et år siden kunne TV2 eksempelvis fortælle, at otte procent af de mandlige folkekirkepræster ifølge en rundspørge er modstandere af kvindelige præster. Et kedeligt faktum, som bakkes op af lektor i religionssociologi ved Københavns Universitet Brian Arly Jacobsen, som forleden sagde til JP, at modstand imod kvindelige præster er et kendt tema i nogle frikirkemiljøer og visse steder i folkekirken. Særligt i Indre Mission og Luthersk Mission er holdningen udbredt.

Hvorfor glemmer man, at det er sådan?

Det er let at skyde skylden på politikerne, for de tager det ikke så tungt. Kirke- og kulturminister Mette Boch undrede sig i forbindelse med TV2's historie over de pågældende præsters synspunkt, men mente samtidig, at forskellige bibelsyn kan trives i den rummelige danske folkekirke.

I den aktuelle sag om Jakobskolen maner undervisningsminister Merete Riisager til besindelse. Det er vigtigt at holde sig proportionerne for øje, mener hun. Og det må ikke blive sådan, at man ikke kan drive en fri grundskole, hvis man har konservative holdninger eller andre holdninger, som flertallet er enigt i, lyder det fra ministeren.

Socialdemokraterne har krævet en redegørelse fra ministeren om friskolernes syn på kvinder. Både de kristne og de muslimske. Men ellers har der ikke været det store ramaskrig fra politisk hold, og det er nok ikke helt ved siden af at antage, at det havde set anderledes ud, hvis det havde handlet om en muslimsk friskole.

Det gælder politisk, men det gælder også for mediernes dækning. Vi kunne godt være lidt mere fremme i skoene, sådan at det ikke kun er én gang om året, vi vågner op og tænker: Gud ja, den slags findes også. Vi skal nok ikke regne med, at der kommer en delegation af politikere rejsende til de mørkeste afkroge af det indremissionske Danmark for ved en ceremoni at demonstrere, hvad det egentlig vil sige at være dansk.

Den ’photo opportunity’ ligger ikke lige så meget til højrebenet som Støjbergs håndtryk.

Vi må selv trække i arbejdstøjet og grave tingene frem, som Jyllands-Posten gjorde det i denne uge.

98 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere