Sådan halverer du kalorierne, når du spiser ris

Hvis du benytter en bestemt kogemetode, kan du halvere dit kalorieindtag, når du spiser ris

Med en bestemt kogemetode kan du minimere kalorieindtaget, når du spiser ris. (Foto: Ann Stratton, FoodPix/PictureArts)
Med en bestemt kogemetode kan du minimere kalorieindtaget, når du spiser ris. (Foto: Ann Stratton, FoodPix/PictureArts)

Er du vild med ris, men ikke med de ekstra kalorier, den medfører? Så har forskere fundet en måde at koge risen på, som gør, at du ikke længere behøver at frygte lige så meget sul på sidebenene.

Metoden er ganske simpel: Du tilsætter kokosolie til det kogende vand med ris i og putter efterfølgende risen i køleskabet i 12 timer. På denne måde øges mængden af resistent stivelse, som ikke kan fordøjes af menneskekroppen og derfor ikke resulterer i ekstra sukker eller fedt til kroppen. Det skriver Daily Mail.

Se også: Brød, kartofler og ris gør dig syg og fed

Der er dog forskellige parametre, man skal være opmærksom på, hvis man benytter sig af denne metode. Hvis du spiser genopvarmet ris, skal du nemlig være helt sikker på, at den har været dampende varm ved genopvarmningen - hvis ikke, er der risiko for at få madforgiftning.

Du bør heller ikke lade risen stå i køleskabet i mere end én dag, før du genopvarmer den.

Se også: Brune ris kaldt tilbage: Fyldt med insekter

Det er forskere fra Sri Lanka, der har fundet frem til den sunde kogemetode ved at eksperimentere med 38 forskellige slags ristyper fra det asiatiske land. Deres mål med forskningen var at finde løsninger på de fedmeproblemer, man ser i udviklingslande, hvor ris er blandt basis fødevarerne.

Vil du prøve kræfter med metode, skal du følge denne opskrift: Tilsæt en teskefuld af kokosolie til kogende vand og tilsæt 105 gram ris. Lad det simre i 40 minutter, hvorefter det skal koge i 20-25 minutter. Efterfølgende sætter du risen i køleskabet i 12 timer og voila - du har kalorielet ris.

23 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere